Annonce
Sport

Sådan er konflikten mellem DBU og herrelandsholdet gået

Den tidligere landsholdsaftale mellem DBU og Spillerforeningen udløb efter sommerens VM-slutrunde. Parterne er ikke nået til enighed om en ny aftale, men sent torsdag blev en midlertidig aftale indgået, så Danmark kan stille med sit normale landshold søndag mod Wales. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix

DBU og Spillerforeningen indgik torsdag en midlertidig aftale, så Danmark søndag spiller med det normale hold.

Uenighed om en ny landsholdsaftale har kastet Dansk Boldspil-Union (DBU) ud i en ny konflikt med et af sine landshold.

I første omgang førte konflikten til, at Danmark onsdag spillede en testkamp mod Slovakiet med amatørspillere.

Torsdag aften indgik DBU og Spillerforeningen så en midlertidig aftale, der sikrer, at Danmark stiller med det normale landshold søndag i Nations League-kampen mod Wales.

Hvor det sidste år var kvinderne, er det nu herrelandsholdet, der er endt i en strid med unionen om, hvordan de fremtidige vilkår på landsholdet skal se ud.

En stor knast i forhold til at nå til enighed om en ny landsholdsaftale omhandler de kommercielle rettigheder.

En upræcis aftale fra 2015 endte med en voldgiftssag og en regning på tre millioner kroner til DBU.

Derfor ønsker både DBU og spillerne helt klare linjer for, hvilke rettigheder parterne hver især har i forhold til reklamefremstød vedrørende landsholdet.

Her kan du få et overblik over den nuværende konflikt mellem DBU og landsholdspillerne:

* Den tidligere landsholdsaftale, der blev indgået i 2015, udløb efter sommerens VM-slutrunde i Rusland. I slutningen af juli blev forhandlingerne om en ny aftale genoptaget.

* Efter en periode med træge forhandlinger meddelte Spillerforeningen 20. august, at man ønskede at få en ny aftale på plads hurtigst muligt, så der ville være en afklaring før landskampen mod Slovakiet 5. september.

* I slutningen af august - uden nogen ny aftale på plads - skrev DBU's seks lokalforeninger et brev til de danske landsholdsspillere, hvori de opfordrede spillerne til at tænke på helheden i dansk fodbold og ikke kun egen vinding.

* Landsholdsanfører Simon Kjær havde dog ikke meget positivt at sige om lokalunionernes opfordring. Han sagde til Jyllands-Posten, at det er DBU, der vil "ændre stort set alting og lave en helt ny aftale på det kommercielle område med en masse nye krav. Det er ikke os."

* Administrerende direktør i DBU Claus Bretton-Meyer meldte efterfølgende ud, at unionen havde imødekommet flere af de krav, spillerne var kommet med. Også spillernes ønsker til de kommercielle vilkår. Samtidig sagde direktøren, at spillerne i hans øjne fik forkerte informationer om forhandlingernes fremgang. Denne påstand blev afvist af spillerne.

* På grund af de kommende landskampe satte DBU en deadline for en ny aftale til fredag 31. august.

* Efter ikke at være nået til enighed inden den frist meddelte DBU, at forhandlingerne var indstillet. DBU tilbød lørdag en midlertidig aftale, som ifølge DBU ville betyde, at spillerne kunne gennemføre de to kampe i starten af september med samme - eller forbedrede - vilkår.

* Samtidig gav DBU spillerne indtil søndag 2. september klokken 18 til at melde ud, hvorvidt de havde tænkt sig at møde op i landsholdslejren mandag.

* I forbindelse med indstillingen af forhandlingerne lørdag 1. september bad DBU's bestyrelse unionens ledelse om at sikre gennemførslen af kampene mod Slovakiet og Wales.

* Søndag 2. september meddelte Spillerforeningen, at landsholdsspillerne tilbød at forlænge den tidligere aftale midlertidigt for at kunne afvikle de to landskampe mod Slovakiet og Wales i den følgende uge.

* Senere søndag meddelte DBU, at man afviste spillernes tilbud og betragtede det som et afbud fra de udtagne spillere. DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, sagde til Ritzau, at DBU nu vil kigge sig om efter andre spillere til de to kommende landskampe.

* Mandag 3. september bekræftede DBU, at Åge Hareide ikke skulle stå i spidsen for landsholdet til de planlagte kampe 5. og 9. september, idet han ikke havde udtaget holdet. DBU forsøgte i stedet at samle et alternativt hold. Spillerforeningen opfordrede spillerne til at sige nej til DBU.

* DBU bekræftede tirsdag en ny landsholdstrup til testkampen mod Slovakiet. Den bestod blandt andet af spillere fra 2. division og det danske futsallandshold. Truppen blev skærmet af for offentligheden og fløjet til Slovakiet. DBU udpegede tidligere landsholdsspiller John "Faxe" Jensen og Hasse Kuhn til at udgøre trænerteamet.

* Det danske nødlandshold tabte 0-3 på udebane til Slovakiet onsdag aften, og John "Faxe" Jensen kaldte resultatet for "det smukkeste nederlag dansk fodbold har haft."

* Torsdag aften meddelte DBU og Spillerforeningen, at der er indgået en midlertidig aftale, der sikrer, at Danmark stiller med det normale landshold søndag i Nations League-kampen mod Wales.

  • DBU: Forhandlingerne med spillerne er indstillet
    Den tidligere landsholdsaftale mellem DBU og Spillerforeningen udløb efter sommerens VM-slutrunde. Parterne er ikke nået til enighed om en ny aftale, men sent torsdag blev en midlertidig aftale indgået, så Danmark kan stille med sit normale landshold søndag mod Wales. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød