Annonce
Sport

Sagan får revanche for sidste års udsmidning af Touren

Efter nedturen i fjor i Tour de France var Peter Sagan tilbage med sin niende etapesejr i alt i løbet, da han spurtsejrede søndag på 2. etape. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Peter Sagan blev smidt ud af Touren i fjor, men søndag tog han den gule førertrøje efter sin etapesejr.

Peter Sagan fik blot fire etaper i cykeltøjet i fjor i Tour de France, før han blev smidt ud af løbet.

I år er Bora-rytteren tilbage, og allerede på 2. etape stemplede den slovakiske verdensmester ind i løbet med et tak for sidst, da han vandt etapen fra Mouilleron-Saint-Germain til La Roche-sur-Yon.

- Jeg kunne mærke, at det vil blive et godt år. Det her (etapesejren, red.) gør det ud for i fjor, siger Peter Sagan.

Han tog med sejren løbets gule førertrøje fra den colombianske sprinter Fernando Gaviria, der vandt 1. etape lørdag.

Peter Sagan har nu ni etapesejre i Touren i alt, men søndagens sejr var noget specielt.

- Det var specielt, fordi min far og venner fra min hjemby var her, og så var det vores eneste realistiske mulighed for at tage trøjen, fordi der er holdtidskørsel mandag, siger Peter Sagan.

Peter Sagan blev smidt ud af Tour de France i 2017 efter 4. etape, da han blev beskyldt for at forårsage styrtet, som sendte Mark Cavendish hjem med et brækket kraveben.

I december erkendte Den Internationale Cykelunion (UCI) dog, at det var en forkert beslutning efter et møde hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Her blev UCI og Bora enige om at begrave stridsøksen og se fremad, og søndag var Sagan bare glad for sejren og Touren.

- Det har været en fantastisk start for cykelfans. Fernando (Gaviria, red.) vandt i går (lørdag, red.) og nu er jeg i den gule trøje. Det har været spændende, siger Peter Sagan.

Inden det går løs mandag er Sagan i spidsen af verdens største cykelløb, mens Gaviria er seks sekunder efter, og Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) er ti sekunder efter på tredjepladsen.

Gaviria måtte en tur i asfalten i et massestyrt inde på de sidste to kilometer søndag, og han kunne derfor ikke spurte med om etapesejren.

Det tog Quick-Step-rytteren dog pænt.

- Vi er glade for, at vi havde den gule førertrøje, og det er en del af historien nu. I morgen (mandag, red.) er der en ny dag, siger Fernando Gaviria.

Mandag hører Quick-Step til blandt favoritterne, når holdene begiver sig ud på de 35,5 kilometer i Cholet.

Astana-kaptajn Jakob Fuglsang kom ligesom Chris Froome (Sky) sikkert i land på etapen.

I den samlede stilling ligger Jakob Fuglsang inden holdløbet nummer 17 med 16 sekunder op til Peter Sagan.

  • France Cycling Tour de France
    Efter nedturen i fjor i Tour de France var Peter Sagan tilbage med sin niende etapesejr i alt i løbet, da han spurtsejrede søndag på 2. etape. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM