Annonce
Sport

Skaderamt United-hold må undvære Pogba mod Leicester

Paul Pogba forvred den ene ankel mod Southampton for to uger siden. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Manager Ole Gunnar Solskjær må undvære op imod syv spillere, når Manchester United lørdag møder Leicester.

Skaderne vælter ned over Manchester United, inden storklubben lørdag møder Leicester i Premier League.

Senest er det gået ud over den franske verdensmester Paul Pogba, der ikke er blevet klar efter at have forvredet en ankel mod Southampton for to uger siden.

Pogba var af samme årsag ikke på banen i Frankrigs to EM-kvalifikationskampe i den netop overståede landsholdspause.

Han er langt fra den eneste, som manager Ole Gunnar Solskjær må se bort fra i mødet med Kasper Schmeichel og co.

Luke Shaw, Diego Dalot, Anthony Martial og Eric Bailly er med sikkerhed ude, mens Jesse Lingard og Aaron Wan-Bissaka er tvivlsomme.

De to sidstnævnte meldte afbud til det engelske landshold, der mødte Bulgarien og Kosovo i EM-kvalifikationen.

- Der har været travlhed i behandlingsrummet, og det er der stadig. Vi ved ikke helt, hvem vi har til rådighed, siger Ole Gunnar Solskjær ifølge AFP.

Manchester United har kun vundet en af sæsonens første fire kampe i Premier League.

Umiddelbart før landsholdspausen måtte holdet nøjes med 1-1 på udebane mod Southampton.

United har fem point, hvilket er tre færre end lørdagens modstander, der efter to sejre og to uafgjorte er på tredjepladsen i tabellen.

- Leicester er altid en hård modstander. Det er en klub, der stræber efter at slutte i top-4, har gode spillere og en topmanager, siger Solskjær.

- Brendan Rodgers' (Leicester-manager, red.) hold spiller altid god fodbold, så vi skal spille godt for at få tre point, lyder det fra United-manageren.

  • Premier League - Southampton v Manchester United
    Paul Pogba forvred den ene ankel mod Southampton for to uger siden. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer