Annonce
Sport

Spansk veteran tager 16. etape efter flot bjergkørsel

Ruben Plaza fra Lampre blev den seneste i rækken af ryttere, som snød Peter Sagan for en etapesejr i Touren.

Den 35-årige Lampre-rytter Ruben Plaza stak af fra en stor udbrydergruppe og kørte alene til mål i Gap på 16. etape af Tour de France. Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) måtte igen nøjes med en andenplads, men han fik samlet point til den grønne pointtrøje.

Plaza var den stærkeste på den sidste af de to stigninger blandt en stor udbrydergruppe, og her opbyggede han et forspring, som han kunne holde på nedkørslen til målet i Gap.

Det var Sagan, som med aggressiv kørsel på etapens indledning fik skabt det udbrud, der endte med at holde feltet på afstand. Det var fjerde dag i træk, at han var på eventyr.

Slovakken var på jagt efter point til den grønne trøje, og han fik 29 mand med på slæb. Det er i overkanten, mente Sagan, som med et nyt angreb rykkede sig fri sammen med knap halvdelen af udbruddet.

Senere blev de to grupper, minus seks frafaldne lykkeriddere, samlet til en gruppe på 23 mand, der med omkring 50 kilometer til mål havde et forspring på et kvarter.

Adam Hansen (Lotto Soudal) og Marco Haller (Katusha) tog chancen med 45 kilometer til mål, og de øvrige udbrydere lod dem slippe af sted.

Frem mod etapens anden kategori 2-stigning, Col de Manse, opbyggede Hansen og Haller et forspring på et minut, men det blev hurtigt spist, da det begyndte at gå opad, hvor resten af udbruddet også blev indhentet.

Kort efter samlingen gik Ruben Plaza (Lampre) solo, mens Sagan og co. forsøgte at holde snor i ham inden den afsluttende nedkørsel på 12 kilometer til målbyen Gap.

Men Plazas forspring på toppen var over et minut, og det kunne forfølgerne ikke hente. Den spanske veteran kørte alene over målstregen i Gap og vandt sin første Tour de France-etape i karrieren.

Han var omkring et halvt minut foran Peter Sagan, der blev nummer to, mens der var omkring et kvarter ned til hovedfeltet med favoritterne.

I det decimerede hovedfelt forsøgte både Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Alejandro Valverde (Movistar) og Vincenzo Nibali (Astana) at rykke fra førende Chris Froome (Sky) på den sidste stigning og nedkørslen fra Col de Manse til mål, men kun Nibali vandt lidt sekunder.

Nedkørslen bød dog på stor dramatik, da Froomes holdkammerat Geraint Thomas missede et sving og styrtede ned over en skrænt, hvor han på vej ud også slog hoved mod en pæl.

Det så dramatisk ud, men Thomas kom på cyklen igen og kom i mål blot et halvt minuts tid efter favoritgruppen.

Chris Froome holdt uden større problemer fast i den gule trøje, men han mistede tidligt en hjælperytter, da en svagt kørende Peter Kennaugh måtte sætte sig i servicebilen.

Også vinderen af 13. etape, Greg Van Avermaet, er ude af Tour de France, men det skyldes mere lykkelige omstændigheder. Han rejste hjem til sin fødende kone inden starten på mandagens etape.

Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne