Annonce
Sport

Spillerrådet vil have landsholdsaftale med DBU på plads nu

Christian Eriksen og Simon Kjær vil have forhandlet en ny landsholdsaftale på plads hurtigt, så landsholdets kommende landskampe mod Slovakiet og Wales ikke bliver forstyrret. Foto: Johannes Eisele/arkiv/Ritzau Scanpix

Fodboldlandsholdets anfører, Simon Kjær, håber på en hurtig løsning i sagen om en ny landsholdsaftale.

Der skal snart ligge en aftale klar mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen, hvis Danmarks fodboldlandskampe mod Slovakiet og Wales i september skal blive til noget.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse udsendt af Spillerforeningen, der repræsenterer landsholdsspillerne i forhandlingerne om en ny landsholdsaftale.

Landsholdets anfører, Simon Kjær, der er medlem af Spillerrådet, opfordrer til en løsning.

- Vi håber og tror på, at det vil lykkes at blive enige om en ny landsholdsaftale inden venskabskampen mod Slovakiet. Vi forhandler på livet løs, og vi skal have aftalen på plads nu, for at vi kan spille, siger Sevilla-spilleren.

Aftalen skal komme på plads snart, så spillerne kan nå at rejse ind til landsholdssamlingen inden testkampen mod Slovakiet 5. september i Trnava.

Fire dage senere tager Danmark i Aarhus imod Wales i en kamp i den nyoprettede Nations League.

Landsholdsspillerne har tidligere kritiseret forholdene på landsholdet, herunder forplejning og behandlingsmuligheder.

Her vil spillerne have DBU til at sætte ind, så niveauet kan nærme sig det, som spillerne oplever på deres respektive klubhold.

- Topfodbolden udvikler sig hele tiden, og alting optimeres omkring holdene.

- Der er vi nødt til at følge med i udviklingen internationalt på landsholdsplan og ikke gå i stå og falde bagefter, for det vil gå ud over resultaterne på banen, siger Simon Kjær.

En anden knast mellem DBU og landsholdsspillerne er udnyttelsen af spillerne i markedsføringsøjemed.

Landsholdsprofilen Christian Eriksen, der også er medlem af Spillerrådet, siger følgende ifølge pressemeddelelsen:

- Det er blandt andet helt afgørende, at vi får styr på aftalerne om udnyttelse af landsholdsspillerne til markedsføring.

- Lige præcis det punkt har jo givet os spillere en del problemer i de sidste otte måneder, så det skal vi have løst.

- Vi stiller meget gerne op for landsholdets sponsorer, men vi har jo også en række andre forpligtelser til sponsorer på klubholdet og privat, der skal respekteres, siger Tottenham-spilleren.

DBU regner med, at landskampene i september vil blive afviklet som planlagt.

- Vi satser klart på, at de to kampe bliver spillet. Der forhandles fortsat om en ny landsholdsaftale for herrelandsholdet, sagde kommunikationschef Jakob Høyer tidligere mandag.

Hvis der ikke bliver lavet en ny aftale inden de kommende kampe, kan herrelandsholdet blive kastet ud i en konfliktsituation a la kvindernes landshold sidste år.

Her blev en VM-kvalifikationskamp mod Sverige aflyst, og Danmark tabte kampen 0-3 på skrivebordet.

Et lignende tilfælde på herresiden vil ramme dansk fodbold hårdt, sagde landstræner Åge Hareide tidligere mandag, da han udtog 21 spillere til kampene mod Slovakiet og Wales.

- Det er en katastrofe for dansk fodbold, hvis der ikke kommer en aftale. Det er ikke bare A-landsholdet, som bliver ramt, det kan være alle hold, for Danmark kan blive udelukket fra alt, og derfor skal det løses.

- Det er frustrerende. Danmark er det eneste sted i verden, hvor det sker, sagde Åge Hareide.

  • PLUS VM-stammen er landsholdets fremtid
    Christian Eriksen og Simon Kjær vil have forhandlet en ny landsholdsaftale på plads hurtigt, så landsholdets kommende landskampe mod Slovakiet og Wales ikke bliver forstyrret. Foto: Johannes Eisele/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM