Sportsjurist: Præmisserne mangler i Froome-sagen

I noget nær ellevte time inden Tour de France meddelte Den Internationale Cykelunion (UCI) mandag, at man ikke finder grundlag for at rejse en dopingsag mod løbets forsvarende mester, briten Chris Froome.

Selv om Froome under sidste års Vuelta a España afleverede en dopingprøve, der indeholdt mere af det astmadæmpende stof salbutamol end tilladt, slipper briten for yderligere konsekvenser.

Cykelunionen vurderer, at det ikke er muligt at bevise, at Froome har indtaget mere astmamedicin, end han må - og den bakkes op af Det Internationale Antidoping Agentur (Wada).

Advokat og jurist Jens Bertel Rasmussen, der har specialiseret sig i sportsret, ærgrer sig over udfaldet af sagen.

For uden kendelse - skyldig eller ikke-skyldig - og uden yderligere forklaring på, hvad der ligger til grund for beslutningen, kan den ikke danne præcedens.

- Jeg synes, at man har en pligt til at forklare, hvad der særligt har gjort sig gældende i den her sag.

- Der mangler nogle grundige præmisser, der kan forklare, hvorfor man har valgt at lade sagen falde.

- Det har man ikke pligt til, men det ville have været godt for fremtidige sager, siger Jens Bertel Rasmussen.

Spørger man Jens Evald, der er juraprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Anti Doping Danmark, kan der imidlertid være gode grunde til lukketheden.

- Der er klare regler for, hvordan man håndterer personlige data. Derfor kan UCI eller Wada ikke bare udlevere Chris Froomes sundhedsdata til offentligheden.

- Hvis noget skal frem, skal det være Froome selv, der gør det. Men han behøver det ikke, med mindre han har behov for at balancere den opfattelse, som nogen har af, at han har snydt, siger Evald.

Han mener, at Froome-sagen er bemærkelsesværdig på den måde, at det for en sjælden gang er lykkedes for en idrætsudøver at bevise sin uskyld.

På antidopingområdet har man nemlig i modsætning til den almindelige retspleje altid haft det princip, at man er skyldig, hvis ikke man kan bevise det modsatte.

Og det er også problematisk, mener Jens Bertel Rasmussen.

- Normalt siger man, at man hellere vil lade ti forbrydere gå fri end at dømme én uskyldig. Men inden for antidoping har man haft den omvendte opfattelse.

- Det har man altså brudt med i denne sag. Så fra et retfærdighedsperspektiv er det jo en rigtig afgørelse, siger advokaten.

Mens det altså lykkedes for Chris Froome at overbevise antidopingmyndighederne om, at han ikke har forbrudt sig mod reglerne, så forholder det sig omvendt for Diego Ulissi og Alessandro Petacchi.

De to italienere havde i henholdsvis 2014 og 2007 også for høje salbutamol-værdier i blodet og fik henholdsvis 9 og 12 måneders karantæne fra cykelsporten.