Trods massiv opbakning fik NFH ikke et ben til jorden mod Viborg.
"Den største kamp".
Sådan betegnede NFH-træner Kenneth Sahlholdt onsdagens opgør mod Viborg i Håndbold Ligaen.
1.312 tilskuere fyldte PriceRunner Arena til bristepunktet, men spænding fik de ikke. Dertil var Viborg alt for stærke, hvilket cifrene 31-15 understreger.
Allerede midtvejs i første halvleg havde Viborg fjernet enhver form for spænding med en komfortabel 13-4-føring.
I fortsættelsen slækkede gæsterne en smule på koncentrationen i angrebsspillet - men fastholdt et højt niveau i defensiven, hvorfor NFH havde svært ved at åbne den jyske defensiv.
En enkelt NFH'er skilte sig ud fra mængden. Stregspiller Rikke Iversen fik fat i en del indspil og kvitterede ved at blive NFH's topscorer med syv mål.
Læs meget mere om kampen i Folketidende torsdag og se billeder fra kampen - klik på boksen herunder.