Annonce
Sport

Super Bowl bliver barsk brag mellem brødre

Natten til mandag dansk tid forvandler en familiesammenkomst sig til en barsk søskenderivalisering. For første gang i Super Bowls historie står to brødre ansigt til ansigt som træner for hvert sit hold.

Lillebror Jim Harbaugh på 49 år er cheftræner for San Francisco 49'ers, mens et år ældre storebror, John Harbaugh, er cheftræner for Baltimore Ravens.

- Vi har haft drømme, vi har haft slagsmål, vi har haft diskussioner, som alle brødre har.

- Det vil vi forsøge at holde os fra og lade de to hold kæmpe mod hinanden, sagde John Harbaugh, da det stod klart, at han skulle møde sin bror i den største enkeltstående sportsbegivenhed i USA.

Jim har selv været quarterback i NFL - faktisk hos Super Bowl-rivalerne Ravens, mens storebror John ikke nåede topniveau som spiller og i en tidlig alder helligede sig trænergerningen.

På sidelinjen søndag sidder forældrene Jack og Jackie - i neutralt tøj.

- Jeg vil gerne have, at det ender uafgjort. Kan det ske i NFL? spurgte Jackie på en pressekonference.

Desværre for Jackie skal de to hold ud i forlænget spilletid, hvis kampen ender uafgjort i den ordinære spilletid, for der skal findes en vinder af Vince Lombardi-trofæet.

Det er ikke første gang, de to forældre står i det bizarre dilemma.

I 2011 vandt Ravens 16-6 over 49'ers på Thanksgiving Day, og så var det lillebror Jim, der havde brug for en skulder.

- Vi kiggede ind i Ravens' omklædningsrum og så, at de var ekstatiske, fyrene hoppede op og ned, og vi så smilet på Johns ansigt. Jeg tænkte, at der ikke var brug for os, siger Jack.

Forældrene gik derpå over i 49'ers omklædningsrum.

- Stille, dystert. Til sidst så jeg Jim sidde for sig selv. Han havde hovedet i hænderne, og vi indså, at det var der, der var brug for os.

- Vi kender sejrens gys og smerten ved nederlag. Vi ved, at vi skal opleve det igen, siger farmand Jack.

De to brødre delte soveværelse, indtil de forlod hjemmet for at begynde på college, og de har været tætte siden. De taler sammen i telefonen en gang om ugen.

Begge brødre har arbejdet for deres far, der i mere end 40 år har været træner på college-niveau.

Super Bowl er i amerikanske medier blevet døbt "The Har-bowl" og indeholder en ekstra kuriositet, da lillebror Jims ældste søn Jay er assisterende træner for sin onkels hold, Ravens.

Tv-seere verden over og de heldige med billetter til kampen, der spilles i New Orleans, kan se frem til et brag af en familiesammenkomst, der uden tvivl ender med både jubel og skuffelse i familien Harbaugh.

Super Bowl begynder klokken 00.30 natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition