Annonce
Sport

Superligaspiller kan blive Danmarks VM-bøddel

Edison Flores har større succes på landsholdet, end han har for AaB. Foto: Guadalupe Pardo/Reuters

Edison Flores blev Perus topscorer i VM-kvalifikationen sammen med Paolo Guerrero. Begge scorede fem gange.

To mål i 47 superligakampe som kantspiller er næppe noget, der får Danmarks VM-forsvar til at ryste af skræk, inden VM-premieren mod Peru lørdag aften.

Peruaneren Edison Flores har ikke for alvor imponeret fodboldfans på de danske stadioner i de to sæsoner, han har spillet for AaB.

I bedste fald har man i små glimt kunnet se, hvorfor han i hjemlandet regnes som en sublim dribler og en kampafgørende spiller.

I den sydamerikanske VM-kvalifikation har den 170 centimeter høje kantspiller til gengæld været en af nøglerne til, at Peru er kvalificeret til VM for første gang siden 1982. Fem gange scorede Flores i kvalifikationen.

Det er på baggrund af landsholdspræstationerne, at AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, har sat næsen op efter et stort salg på den anden side af VM.

Gaarde håber, at klubben ligesom med camerouneren Christian Bassogog kan slå kapital af en god slutrunde trods en middelmådig superligakarriere.

I VM-kvalifikationen var Flores fast starter for Peru, men før VM er det usikkert, om han på trods af sin flotte landsholdsstatistik må tage til takke med en jokerrolle i Rusland.

Danmarks assisterende landstræner, Jon Dahl Tomasson, har også kunnet se de forskellige sider af Edison Flores. Han vurderer, at niveauforskellen mellem klub- og landshold kan være et spørgsmål om motivation.

- Generelt når man snakker om Peru, så har de en passion for deres land, lidt ligesom vi har en holdånd og er stolte af at være danskere. Det kan man tydeligt se på den måde, som de gør.

- Men man skal også se på de relationer Flores har med dem, som han spiller sammen med. Han er dygtig til at komme ind i feltet på de rigtige tidspunkter for Peru, siger Jon Dahl.

Forsvarsspilleren Henrik Dalsgaard trænede med i eksklubben AaB for at holde formen ved lige, efter at Brentfords sæson sluttede tidligt i begyndelsen af maj.

I Aalborg havde Dalsgaard mulighed for at studere Flores på nærmere hold og spørge sine tidligere holdkammerater om, hvordan man kan gøre livet surt for dribleren.

Starter Flores inde for Peru, kan det meget vel blive som direkte modstander for Dalsgaard på Danmarks højre back.

Under træningsopholdet i AaB nåede Dalsgaard dog ikke at få en forsmag på den duel.

- Træneren var sød og satte os på samme hold hver eneste gang, så der var ikke nogle direkte dueller, siger Dalsgaard.

Blandt Perus landsholdsjournalister er der stor tvivl om, hvorvidt Edison Flores starter inde, eller om landstræneren stiller med både Jefferson Farfán og Paolo Guerrero i offensiven.

Landstræner Ricardo Gareca vil ikke ud med, hvor Flores står efter et blandet forår i Superligaen.

- Jeg ved godt, hvordan han gør det i Danmark, men jeg ved også noget mere om ham, men mere vil jeg ikke sige om ham, siger Gareca.

  • International Friendly - Peru vs Scotland
    Edison Flores har større succes på landsholdet, end han har for AaB. Foto: Guadalupe Pardo/Reuters
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM