Thorbjørn Olesen blev fredag aften slået ud i anden runde af golfturneringen Match Play Championship - også kaldet VM i hulspil.
Det danske golfspiller tabte duellen mod sydafrikanske Tim Clark. Dermed er danskeren færdig ved den prestigefyldte turnering i Arizona.
Olesen måtte se Clark tage føringen på tredje hul, men det lykkedes danskeren at bringe balance i regnskabet, da han lidt senere vandt femte hul.
Herefter begyndte Tim Clark at finde sit bedste spil frem, og frem til 10. hul lykkedes det sydafrikaneren at gå i front med tre slag.
Det forspring fik Thorbjørn Olesen aldrig lukket, og da Clark fortsat var foran med tre slag efter 16. hul, vandt han kampen.
Danskerens scorekort viste tre birdier og en enkelt bogey.
Thorbjørn Olesen vandt sin kamp i første runde over Jamie Donaldson.
/ritzau/