Annonce
Sport

Ubetalte regninger og insolvens belaster Fremad Amager

Fremad Amager, der spiller i den tredjebedste danske fodboldrække, er havnet i økonomiske problemer og bekræfter ubetalte regninger, og at klubben er insolvent. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fremad Amagers ubetalte regninger har ført til insolvens, og direktøren arbejder på at finde ekstra kapital.

Fremad Amager fra den tredjebedste danske fodboldrække skylder flere hundredtusinder kroner væk og er lige nu insolvent.

Det oplyste Fremad Amager-direktør Lars Hein onsdag aften til klubbens hjemmeside.

- Jeg kan bekræfte, at en af vores medarbejdere har været i Fogedretten for at gennemgå et mindre antal sager, hvor vi er i gang med at implementere afdragsordninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi var ikke opmærksomme på, at det, at sagerne ikke blev afsluttet på mødet, havde den konsekvens, at det ville udløse en erklæring om insolvens, siger Lars Hein.

Ritzau har uden held forsøgt at komme i kontakt med Fremad Amager-direktør Lars Hein for at få uddybet den økonomiske situation.

Det, at Fremad Amager er insolvent, betyder dog ikke nødvendigvis, at Fremad Amager er forhindret i at hente nye spillere, oplyser Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.

Han henviser til Divisionsforeningens hjemmeside, hvor det lige nu fremgår, at Fremad Amager er en af de klubber, der må skrive kontrakter med nye spillere.

Læs mere på Fremad Amagers hjemmeside

Den liste bliver opdateret jævnligt, men ikke hvert tredje sekund, som Claus Thomsen formulerer det.

Derfor kan situationen hurtigt ændre sig, hvis Divisionsforeningen bliver bekendt med, at Fremad Amager ikke er i stand til at betale sine regninger til eksempelvis personale, spillere eller andre klubber.

Claus Thomsen vil ikke udtale sig specifikt om Fremad Amager, men vil gerne sige noget generelt om sager med klubber i økonomiske problemer.

- Hvis vi får kendskab til, at der måtte være forfalden gæld, så kan vi bede en klub om at dokumentere, at det ikke er tilfældet inden for kort tid. Det skal klubben selvfølgelig have lejlighed til at gøre.

- I den periode, hvor vi venter på den dokumentation, vil vi formentlig afvente med at godkende de kontrakter, der måtte være sendt til godkendelse, medmindre der er specifikke forhold, der taler for andet, siger Claus Thomsen.

Han vil ikke svare på, om nogen har rettet henvendelse om Fremad Amager til Divisionsforeningen, eller om Divisionsforeningen har rettet henvendelse til Fremad Amager.

- Det har jeg ingen kommentarer til, lyder det kortfattet fra Claus Thomsen til begge spørgsmål.

Se listen over klubber med kontrakttilladelser her

På klubbens hjemmeside understreger Lars Hein, at de ubetalte regninger ikke truer klubben på sin eksistens, og at klubben arbejder på at betale alle udeståender.

- For god ordens skyld vil jeg lige gøre opmærksom på, at de skyldige beløb samlet ligger i hundredtusinder-kroners klassen, så det er ikke noget, der truer Fremad Amager Elite.

- Jeg er allerede gået i gang med at rejse ekstra kapital og forventer at få helt styr på forretningen inden for den næste måneds tid, lyder det fra Lars Hein.

/ritzau/

  • Boldklubben Fremad Amager
    Fremad Amager, der spiller i den tredjebedste danske fodboldrække, er havnet i økonomiske problemer og bekræfter ubetalte regninger, og at klubben er insolvent. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lokal nyt

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya