Annonce
Sport

Uskarpe Manchester United smider sæsonens første point

Uskarpe Manchester United smider sæsonens første point Foto: POLFOTO/AP

Manchester United brændte et hav af chancer og måtte hjemme på Old Trafford nøjes med 0-0 mod Newcastle.

Manchester United vandt sæsonens to første Premier League-kampe uden at skabe ret mange chancer.

Lørdag gik det noget anderledes hjemme på Old Trafford. Hjemmeholdet skabte chancer på samlebånd mod Newcastle, men skarpheden manglede i uhyggelig grad, og trods stor Manchester-dominans - især efter pausen - endte opgøret 0-0.

Manchester United gik ellers ind til opgøret med masser af selvtillid. Maksimum seks point i Premier League efter to kampe og en 3-1-sejr i midtugen over Club Brugge i den første af to kampe om adgang til Champions League-gruppespillet.

Defensivt så det fornuftigt ud i de to første ligakampe mod Tottenham og Aston Villa, der begge blev vundet 1-0, men offensivt fik Manchester United ikke skabt meget i de kampe. Billedet var et noget andet mod Newcastle.

Efter tre minutter fik Wayne Rooney bolden i nettet, målet blev dog annulleret for offside. Men hjemmeholdet sprudlede, og bolden var stort set ikke ude af Newcastles felt i det første kvarter.

Det lignede så langt en sjov dag på legepladsen for Manchester United, men skarpheden manglede, og så fik gæsterne pludselig fat i noget.

Newcastle var faktisk uhyre tæt på scoring efter 23 minutter. Et hurtigt kontraangreb med indlæg fra højre ind mod Aleksandar Mitrovic, der var eneste Newcastle-spiller i afslutningsafstand.

Han blev fundet perfekt, og serberen headede resolut og kraftfuldt, men overliggeren reddede for United og målmand Sergio Romero, der igen var at finde mellem stængerne, mens den til Real Madrid-rygtede David de Gea igen var helt ude af truppen.

Louis van Gaal havde inden kampen slået fast, at den spanske stjernemålmand ikke bliver solgt trods de stærke og vedvarende rygter, men spille skal spanieren altså åbenbart heller ikke i øjeblikket.

Gæsterne havde midtvejs i første halvleg tydeligvis fået tro på, at de efter en sløj sæsonåbning med et point i to kampe kunne få point med fra Old Trafford.

Kort før pausen fik Ayoze Perez muligheden, men en ellers fin afslutning strøg forbi United-målet, og efter pausen fortsatte gæsterne optimistisk, men som minutterne gik, satte hjemmeholdet sig totalt på opgøret.

Med godt 20 minutter igen blev angriberen Javier Hernández sendt på banen i stedet for Adnan Januzaj, og den indskiftning blev indledningen på en slutspurt i et uhyre højt tempo, hvor gæsterne kom under tungt pres.

Men trods stribevis af fine angreb i slutfasen og mange store muligheder til følge, forblev det 0-0. Skarpheden manglede slet og ret, det samme gjorde heldet, og så stod hollandske Tim Krul en flot kamp i Newcastle-målet.

Indskiftede Hernandez fik 10 minutter før tid en kæmpe mulighed, men Krul kronede en flot indsats med en pragtredning.

Til gengæld var Krul prisgivet kort før tid, da Chris Smalling satte hovedet på, men indersiden af stolpen reddede for gæsterne, der endda var tæt på at stjæle alle tre point på det efterfølgende kontraangreb.

Men det forblev målløst. Manchester har syv point for tre kampe, Newcastle har to.

  • Uskarpe Manchester United smider sæsonens første point Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn