Annonce
Sport

Wada-kommission: Smid Rusland ud af atletikforbund

Tidligere Wada-præsident Dick Pound Foto: POLFOTO/AP

Ruslands atletikforbund anbefales suspenderet, mens mistanke om systematisk doping i Rusland undersøges.

Der er angiveligt foregået systematisk doping af russiske atletikudøvere igennem mange år, og positive prøver er forsøgt dækket over.

Det mener i hvert fald en kommission nedsat af antidopingorganisationen Wada, som mandag fremlagde en rapport om mulig snyd i russisk atletik.

Beskyldninger om snyd blev fremsat af det tyske medie ARD i december i fjor, og de er nu blevet undersøgt af kommission.

Mandag kom Wada-kommissionen så med sin anbefaling, der lyder; suspender Ruslands atletikforbund fra Det Internationale Atletik Forbund, IAAF, mens mulig systematisk doping undersøges.

Samtidig lyder anbefalingen, at fem russiske atleter og fem trænere udelukkes på livstid for dopingovertrædelser, og at et laboratorium i Moskva skal miste sin licens som antidopinglaboratorie.

Det sker, efter at det tidligere på ugen kom frem, at fransk politi efterforsker en sag, som handler om, at tidligere IAAF-præsident Lamine Diack modtog bestikkelse for at dække over positive dopingprøver.

Ifølge disse anklager modtog Diack over en million euro (7,5 millioner kroner) i bestikkelse fra russiske atleter i 2011 for at dække over positive dopingprøver.

Wada nedsatte en kommission bestående af tidligere Wada-præsident Dick Pound og to yderligere personer, som har efterforsket omstændighederne i den russiske atletikverden.

En stor del af mandagens Wada-rapport blev i øvrigt holdt tilbage fra offentliggørelse, da man ikke ønsker at gribe ind i den efterforskning, som de franske myndigheder foretager i øjeblikket. Den handler om den 82-årige Lamine Diack.

Wada-rapporten nævner ifølge norske NTB Maria Savinova-Farnosova og Jekaterina Poistogova som to af de atleter, der bør udelukkes på livstid. De to vandt henholdsvis guld og bronze ved OL i 2012.

Wada mener også, at OL i London delvist blev saboteret af, at russiske atleter deltog, selv om de burde have været udelukket.

Videre fremgår det af Wada-rapporten, at direktøren for det laboratorium, der bør fratages sin licens ifølge mandagens rapport, destruerede 1417 dopingprøver for at skjule spor.

- Det er skuffende at se omfanget af det her. Det er værre, end vi troede. Jeg håber virkelig, Rusland tager det her med sig og får en ny start.

- Vi anbefaler en udelukkelse for 2016, siger lederen af den nedsatte Wada-kommission, Dick Pound, ifølge NTB ved fremlæggelsen af rapporten.

- Det kan jo være, at der ikke er russiske atleter med ved OL i Brasilien. Jeg håber det ikke, men det kan jo ikke udelukkes, siger Dick Pound.

Rusland er en af atletikkens sværvægtere traditionelt og ved OL i London i 2012 sluttede Rusland på andenpladsen efter USA på listen over medaljevindere. Her blev det til i alt 17 medaljer - otte af guld.

/NTB

  • Tidligere Wada-præsident Dick Pound Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition