Året efter at Natos ledere satte et fælles budgetmål, er der stadig kun fem, der lever op til det.
Det er stadig kun fem af Natos 28 medlemslande, der i år ser ud til at kunne leve op til Nato-målsætningen om at bruge mindst to procent af deres årlige bruttonationalprodukt på forsvaret.
Ud over USA, der bruger 3,6 procent af BNP, er det Grækenland med 2,4 procent, Polen som eneste nye på listen med 2,2 procent, Storbritannien med 2,1 procent og Estland, der lige nøjagtig holder sig på de 2,0 procent.
Det viser en opgørelse, der bliver offentliggjort af Nato forud for et møde mellem alliancens forsvarsministre onsdag og torsdag i denne uge.
De danske forsvarsudgifter ligger ifølge opgørelsen stabilt på 1,2 procent.
Nato-landenes ledere gav på et topmøde i Wales sidste år hinanden håndslag på, at de alle vil sigte mod at nå de to procent i løbet af 10 år.
Det blev samtidig aftalt, at lande skulle stoppe med at beskære deres forsvarsbudgetter, så snart de var ude af den økonomiske krise.
Grækenlands relativt store forsvarsbudget ligger højt blandt andet på grund af høje udgifter til militære pensioner og på grund af et særlig højt beredskab over for den gamle ærkefjende Tyrkiet, der også er medlem af Nato.
Grækernes høje forsvarsudgifter er i disse dage genstand for særlig stor opmærksomhed, fordi EU-Kommissionen og øvrige eurolande mener, at det kunne være et oplagt sted at spare flere penge som led i forsøget på at få løst den græske gældskrise.
Grækenland er et af de i alt seks Nato-lande, der står til at øge deres forsvarsbudget i år. Seks lande - deriblandt USA - skærer ned på forsvarsudgifterne.
Det fremgår også af oversigten, at Luxembourg er det Nato-land, der bruger suverænt flest penge på forsvaret målt per indbygger - 633.000 kroner i år.
På andenpladsen ligger Norge med godt 440.000 kroner per nordmand, mens Danmark ligger på en sjetteplads med 303.000 kroner per dansker i 2015.