Omkring 4000 ukrainske flygtninge i Norge har anmeldt mulige krigsforbrydelser, som de har været vidner til eller ofre for i Ukraine, til norsk politi.
Det oplyser politiadvokat Anette Berger i Kripos, der er Norges enhed for bekæmpelse af organiseret og alvorlig kriminalitet, til den norske avis Vårt Land.
Indtil videre har Kripos været i kontakt cirka 800 af dem og afhørt knap 400 personer, siger hun.
Flygtningene melder blandt andet om, at de har oplevet angreb på civile mål, drab og drabsforsøg på civile, tortur, seksuelle overgreb, frihedsberøvelse, deportation samt konfiskering eller plyndring af ejendom, skriver avisen.
Som led i efterforskningen indsamler Kripos information og beviser for mulige, fremtidige straffesager både i Norge, ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) og i andre lande.
- Hvis personer, som kan mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser i Ukraine, befinder sig i Norge, er det naturligt, at en efterforskning og eventuel retssag foregår i Norge, siger Anette Berger.
Kripos i Norge har ansvar for efterforskning af krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.
Siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 har over 6,3 millioner ukrainere forladt landet. Næsten 71.000 har fået opholdstilladelse i Norge.
Det tal kan stige til over 100.000 i løbet af i år, har det norske Utlendingsdirektoratet (UDI) meddelt.
/ritzau/NTB
-
Et missilangreb ramte onsdag en boligblok byen Selydove i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine. Mindst tre mennesker blev dræbt, blandt dem en 38-årig gravid kvinde og hendes niårige søn. Norsk politi er blandt de mange enheder i Europa, der indsamler vidneudsagn og beviser for mulige krigsforbrydelser i Ukraine. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
