Annonce
Udland

50 kampvogne krydser grænse til Ukraine under fredsmøde

Ukraines militær hævder, at flere russiske kampvogne er trængt ind på ukrainsk territorium i nat.

Mens de politiske ledere fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig var midt i forhandlinger om en køreplan for fred i Ukraine, har en større konvoj af militært isenkram krydset grænsen fra Rusland til Ukraine i ly af natten.

Det hævder en talsmand for de ukrainske sikkerhedsstyrker ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der skal være tale om 50 kampvogne, 40 missilsystemer og 40 pansrede køretøjer, som har krydset grænsen ved Isvaryne.

- Fjenden fortsætter med at opruste i de mest farlige områder, specielt i det nordøstlige Lugansk og i retning af Debaltseve, siger talsmanden Andreij Lysenko.

Byen Debaltseve er et jernbaneknudepunkt i regionen Donetsk. Heftige kampe har stået på de seneste uger i byen mellem de ukrainske sikkerhedsstyrker, som har generobret byen, og de prorussiske separatister.

Den ukrainske talsmand siger, at kampvognene har krydset grænsen "trods erklæringer fra Rusland om fraværet af russiske soldater og militært udstyr på ukrainsk territorium."

Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklærede efter fredsmødet i Minsk torsdag formiddag, at en køreplan for fred er på plads.

Samtidig sagde præsidenten, at alle parter vil respektere en aftale om at trække tunge våben tilbage fra kampzonen i det østlige Ukraine.

Det er meningen, at der skal være våbenhvile fra midnat natten til søndag.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ønsker torsdag eftermiddag endnu ikke at forholde sig til betydningen af de nye oplysninger og hvordan man skal vurdere eventuelle udviklinger på landjorden i tiden, indtil våbenhvilen træder i kraft.

- Jeg kan ikke forholde mig til det. Jeg ved ikke, om det er korrekt, at det forholder sig sådan, siger Thorning ved ankomsten til EU-topmøde i Bruxelles.

Statsministeren siger, at hun ser frem til at få en førstehåndsberetning fra fredsforhandlingerne fra den tyske, franske og ukrainske statsleder, når de alle tre kommer direkte fra forhandlinger med præsident Vladimir Putin i Minsk til EU-topmødet i Bruxelles.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød