Annonce
Udland

Alle er sikkert ude af thailandsk grotte

Redningsmandskab gør en helikopter klar til at evakuere drengene fra en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand. Foto: Social Media/Reuters

Læge og dykkere er ude af grotten i Thailand, hvor de har reddet et fodboldhold ud, siger leder af indsats.

Alle fodbolddrenge og deres træner er bragt ud fra grotten i live, oplyser dykkere fra Thailands flåde.

- Alle 12 drenge og deres fodboldtræner er blevet reddet ud fra grotten efter en 18 dage lang prøvelse, skriver det thailandske frømandskorps på Facebook.

- Alle er i sikkerhed.

Meddelelsen på Facebook er underskrevet ved et enkelt "Hooyah", som er korpsets kampråb.

En læge og tre dykkere fra den thailandske specialstyrke Navy Seals, som var sammen med gruppen inde i grotten, er også kommet ud af grotten. De er alle i god behold.

Det oplyser redningsoperationens leder, Narongsak Osottanakorn, på en pressekonference tirsdag aften.

- Jeg er så glad. Jeg kan muligvis ikke takke alle, siger han.

- Vi gjorde noget, som ingen troede muligt.

- Jeg erklærer hermed, at vores redningsmission er afsluttet på vellykket vis, tilføjer Narongsak.

19 beredskabsfolk deltog i den sidste del af redningsaktionen, der blev indledt tirsdag klokken 10.08 lokal tid (klokken 05.08 dansk tid).

En talsmand for sundhedsmyndighederne siger, at de otte drenge, som blev reddet ud søndag og mandag, er "i strålende humør", og at de har stærke immunsystemer, fordi de spiller fodbold.

Jesada Chokdumrongsuk, vicegeneraldirektør i sundhedsministeriet, siger, at de drenge, som blev reddet ud først - i alderen fra 12 til 16 år - nu er i stand til at spise normalt.

To af dem har muligvis lungeinfektion, men hele gruppen er overordnet "ved godt helbred" og "smilende".

Den anden gruppe drenge på fire, som blev reddet mandag, var i alderen fra 12-14.

Spredte byger af monsunregn truede også tirsdag med at vanskeliggøre redningsaktionen, og der har været risiko for, at regnvand kunne trænge gennem grottens kalkstensvægge og oversvømme tunnelerne med stærke vandstrømme.

De 12 drenge, som er i alderen fra 11 til 17 år, og deres træner gik ind grotten den 23. juni trods advarselsskilte.

Da monsunregnen kom, blev de smalle gange hurtigt oversvømmede, og gruppen blev presset længere og længere ind i grottesystemet.

Da dykkere fandt frem til dem, havde de været indespærret i ni dage.

Mens glæden er stor over, at alle 12 drenge og deres træner er reddet ud i sikkerhed, er der også mange som mindes Saman Gunan, den tidligere marineinfanterist, som omkom fredag, da han var ved at placere ilttanke i grotten.

  • Rescue personnel prepare the transport for the evacuation of the boys and their soccer coach trapped in a flooded cave, in the northern province of Chiang Rai
    Redningsmandskab gør en helikopter klar til at evakuere drengene fra en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand. Foto: Social Media/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer