Annonce
Udland

Ambassadør: Khan vil udbygge handel med Europa - og Danmark

Imran Khan erklærede torsdag i en tv-sending, at han havde vundet parlamentsvalget i Pakistan. Fredag blev resultatet officielt. Foto: Handout/arkiv/Ritzau Scanpix

Det er ifølge nyhedsbureauet AP politikeren Imran Khan, som vinder parlamentsvalget i Pakistan.

Den tidligere cricketstjerne Imran Khan har vundet parlamentsvalget i Pakistan, og det kan give bonus for de danske virksomheder.

Han har nemlig tidligere sagt, at han vil udbygge landets handel med Europa, forklarer Danmarks ambassadør i Pakistan, Rolf Holmboe.

- Jeg tror, at der bliver endnu større fokus på at skabe grundlaget for, at vi kan udbygge handelsforbindelserne mellem Europa - og dermed også Danmark - og Pakistan, siger han.

Han peger på, at Pakistans største handelspartner allerede er Europa.

- Så på mange måder har vi fælles interesser. Danmark ønsker også at udbygge handelssamkvemmet med Pakistan, forklarer Holmboe.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Khans parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), vundet 109 af de 269 sæder i parlamentet. Det betyder, at han ikke får absolut flertal, men skal danne en koalitionsregering.

95 procent af stemmerne er fredag morgen dansk tid optalt. 20 sæder mangler fortsat at blive fordelt.

Holmboe peger på, at det sandsynligvis er Khans kamp mod korruption, som har givet ham valgsejren. Inden for de første 100 dage vil han således komme med en reformpakke.

- Han er gået til valg på antikorruption - på at rydde op i institutionerne. De nuværende ledere er fra mange sider blevet anklaget for korruption.

- Han vil bygge kontrol- og transparensmekanismer ind i institutionerne, så det bliver meget sværere at involvere sig i korruption, forklarer han.

Den tidligere premierminister Nawaz Sharif afsoner en fængselsstraf for korruption. Hans bror - Shehbaz Sharif - var regeringens spidskandidat til posten som premierminister.

Ifølge Holmboe bliver kampen mod korruptionen ikke let.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver en kamp, men kampen skal jo startes, før den kan vindes, siger han.

Det er blot anden gang, at der afholdes parlamentsvalg i Pakistan. Militæret har haft magten i mere end halvdelen af landets eksistens, Pakistan blev dannet i 1947.

  • Khan vinder parlamentsvalg i Pakistan
    Imran Khan erklærede torsdag i en tv-sending, at han havde vundet parlamentsvalget i Pakistan. Fredag blev resultatet officielt. Foto: Handout/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?