Annonce
Udland

Ambassadør takker danske grottedykkere for hjælpen

Danmarks ambassadør fremhæver to danske dykkeres frivillige engagement ved redningen af 12 drenge i grotte.

Et drama langt ud over det sædvanlige.

Sådan beskriver Danmarks ambassadør i Thailand, Uffe Wolffhechel, redningsmandskabets kamp for at redde 12 drenge og deres fodboldtræner ud fra en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.

Over tre dage er det lykkedes mandskabet at redde drengene ud med bistand fra udenlandske eksperter og et stort antal frivillige, blandt andre to danskere - Ivan Karadzic og Claus Rasmussen.

- Vi er naturligvis glade for og stolte over, at to danske elitedykkere har deltaget i operationen, som nu efter det oplyste er bragt til ende med et godt resultat, siger Uffe Wolffhechel.

Ivan Karadzic og Claus Rasmussen bor og arbejder begge i Thailand.

Da det kom frem, at drengene sad indespærret fire kilometer inde i grotten, smed de, hvad de havde i hænderne, og drog mod det nordlige Thailand for at tilbyde deres hjælp.

Ivan Karadzic, der er indehaver af et dykkerfirma på øen Koh Tao, har forklaret, at han blandt andet har hjulpet med at postere luftflasker undervejs på ruten til drengene og de dykkere, der skulle ledsage dem ud.

- Jeg har været i kontakt med de to danske dykkere og ladet dem vide, at hvis der var noget, vi kunne gøre for at støtte dem, så var vi til rådighed.

- Men det har været vældigt godt organiseret, så der har ikke været brug for det, siger Uffe Wolffhechel.

Ud over det frivillige bidrag fra de to danskere har der ikke været officiel dansk involvering i redningsaktionen.

Der har der ikke været behov for, lyder det fra ambassadøren.

Han fremhæver samarbejdet med frivillige og eksperter fra udlandet som noget særligt ved redningsaktionen.

- Det er ikke nogen given sag, at man er parat til at samarbejde og bede andre om hjælp.

- Men her har man været åben for at tage udenlandsk ekspertise ind. Og man har fået det bedste ind fra store dele af verden, siger Uffe Wolffhechel.

Han har følgende forklaring på, hvorfor sagen har fyldt meget i den internationale mediedækning - og stort set alt i de thailandske medier:

- Det menneskelige aspekt - det kunne have været min søn, der sad derinde - og så den helt usædvanlige dramatiske udvikling i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer