Annonce
Udland

Amnesty anklager FN-soldat for voldtægt i Afrika

Endnu engang bliver en FN-soldat sat i forbindelse med misbrug af barn i Den Centralafrikanske Republik, CAR.

Meget tyder på, at soldater fra den fredsbevarende FN-mission i Den Centralafrikanske Republik, CAR, står bag en voldtægt af en 12-årig pige og angiveligt uprovokerede drab på to mænd tidligere på måneden.

Det oplyser Amnesty International tirsdag i en pressemeddelelse.

- De beviser, vi har, peger kraftigt på, at en FN-soldat har voldtaget en ung pige, og at fredsbevarende tropper vilkårligt har dræbt to civile, siger Joanne Mariner, senior kriserådgiver i Amnesty International, i pressemeddelelsen.

Organisationen opfordrer til, at der straks igangsættes en uafhængig undersøgelse, og at de implicerede øjeblikkeligt bliver suspenderet, mens undersøgelsen er i gang.

Beskyldningerne er ikke de første mod FN-soldater i CAR.

I april i år afslørede en lækket FN-rapport, at franske FN-soldater angiveligt var impliceret i en sag om misbrug af børn i det centralafrikanske land i 2013 og 2014.

Ifølge Amnesty fandt det nye overgreb mod en 12-årig pige sted 2. august, da fredsbevarende tropper i missionen Minusca udførte en operation i en muslimsk enklave kaldet i Banguis.

Dagen efter blev en mand og hans 16-årige søn dræbt af FN-soldater, som ifølge Amnestys kilder ikke selv var truede. Samme dag blev en soldat fra Cameroun dog dræbt i et sammenstød i samme bydel.

En talsmand fra Minusca-missionen fortæller Amnesty, at operationen blev udført af politi fra de afrikanske lande Rwanda og Cameroun. De var en del af FN's fredsbevarende styrker.

Ifølge Amnesty, som har talt med 15 vidner og pigen selv, gemte pigen sig på et badeværelse under en ransagning i huset, da en mand - angiveligt med blå FN-hjelm og vest på - fandt hende, slæbte hende udenfor og voldtog hende bag en lastbil.

En sygeplejerske kunne efter at have undersøgt pigen bekræfte, at der var tegn på voldtægt.

Operationens talsmand sige til Amnesty, at man har igangsat en indledende undersøgelse om sagen internt i FN.

FN er de seneste måneder blevet kritiseret for ikke at reagere i tilstrækkelig grad på beskyldninger om seksuelle overgreb begået af FN-styrker i CAR.

Senest har FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, bedt et udefrakommende panel undersøge FN's håndtering af beskyldningerne.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition