Annonce
Udland

Angela Merkel skammer sig over antisemitisme i Tyskland

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger, at i dagens Tyskland er det nødvendigt med politibeskyttelse af jødiske institutioner. Hun skammer sig over det. Foto: Reuters/Christian Mang

Tysklands forbundskansler advarer på den internationale holocaustdag om voksende antisemitisme i Tyskland.

Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, kalder det "skamfuldt", at jødiske institutioner i Tyskland er nødt til at være beskyttet.

Hun advarer også mod en voksende antisemitisme i Tyskland, skriver avisen Die Welt.

Budskabet fra Merkel kommer i anledning af, at det lørdag er international mindedag for Holocaust.

- Det er ikke til at hold ud at tænke på, og det er skamfuldt, at ingen jødiske institutioner kan fungere uden politibeskyttelse, uanset om det er en skole, en børnehave eller en synagoge, siger Merkel i sin ugentlige videobesked på internettet til tyskerne.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at hun bekræfter, at hun i den næste regering agter at oprette en særlig stilling med ansvar for at håndtere antisemitisme.

Den skal imødegå de stadig flere tilfælde i Tyskland af hadtaler mod jøder og mod Israel.

En del af antisemitismen kommer fra det yderste højre. Men der er også meget antisemitisme hos mange muslimske migranter, der er kommet til Tyskland.

I den tyske hovedstad, Berlin, blev der i december brændt israelske flag af. Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, havde meddelt, at USA nu anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

Den internationale mindedag for Holocaust blev fastsat af FN i 2007. Den falder hvert år 27. januar.

Tyskland har siden 1996 markeret dagen som mindedag for ofrene for nazismen.

På denne dato i 1945 befriede sovjetiske soldater lejren Auschwitz-Birkenau, der lå i det tyskbesatte Polen.

Det var en koncentrations- og dødslejr, hvor nazisterne udryddede jøder ved at sulte dem, lade dem arbejde sig ihjel eller gasse dem.

I perioden fra 1940 til 1945 blev omkring 1,1 millioner mennesker dræbt i Auschwitz-Birkenau, skriver Die Welt.

Omkring seks millioner jøder blev dræbt af nazisterne under Anden Verdenskrig

  • Start of coalition talks in Berlin
    Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger, at i dagens Tyskland er det nødvendigt med politibeskyttelse af jødiske institutioner. Hun skammer sig over det. Foto: Reuters/Christian Mang
Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne