Annonce
Udland

Anholdt dansk-libyer kendte risikoen

En dansk-libysk mand var forberedt på anholdelse, inden han demonstrerede i Libyen, fortæller Amnesty.

Dansk-libyske Jamal al-Hajji var klar over risikoen, da han i sidste uge opfordrede til demonstration mod Muammar Gaddafi i Libyen. Det fortæller pressechef Ole Hoff-Lund fra Amnesty International, der har været i kontakt med venner og pårørende.

- Han har prøvet det før og var forberedt på at blive anholdt for sine protester, siger Ole Hoff-Lund.

Jamal al-Hajji har tidligere siddet fængslet i to år i Libyen fra februar 2007 til marts 2009 for "forsøg på at vælte regeringen". Den officielle begrundelse for anholdelsen denne gang er en trafikforseelse.

Udenrigsministeriets Borgerservice har onsdag ikke nye oplysninger i sagen. Ifølge vagthavende forsøger det danske konsulat i Tripoli og ambassaden i Kairo stadig at løse situationen, men tør ikke give en tidshorisont.

Jamal al-Hajji har været dansk gift og har boet i Danmark i mange år. Efter sin løsladelse i 2009 blev han dog boende i Libyen.

Amnesty International har været i kontakt med både hans ekskone samt venner fra Århus. Ifølge ekskonen var Jamal al-Hajji mere opsat end nogensinde på at tage kampen op mod Muammar Gaddafi.

- Han fortalte sin ekskone, at der kan ske tre ting, når man sidder fængslet i Libyen. Man bliver slået ihjel, bliver sindssyg eller bliver stærkere. Og han blev altså stærkere og fortsatte kampen for demokrati og frihed i Libyen, siger Ole Hoff-Lund.

Mens Udenrigsministeriet først blev bekendt med anholdelsen i tirsdags, har flere af al-Hajjis venner i Århus kendt til hans anholdelse i over en uge. Deriblandt personalet på Restaurant Olive, hvor Jamal al-Hajji tidligere er kommet tit.

Den konservative folketingspolitiker Naser Khader har lovet, at en løsladelse af Jamal al-Hajji har højeste prioritet. Da han blev løsladt tilbage i 2009, skete det ligeledes efter politisk pres fra Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM