Annonce
Udland

Assad: Vi samarbejder når USA ikke længere truer os

Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ikke travlt. Han vil først udlevere oplysninger om landets kemiske våben en måned efter, at den syriske regering beslutter sig for at tilslutte sig den internationale traktat mod kemiske våben.

Men der bliver ikke noget af det, hvis USA stadig truer med militære angreb.

Det siger Assad i et tv-interview til russisk tv ifølge nyhedsbureauet RIA.

- Når vi ser, at USA for alvor ønsker stabilitet i vores region og holder op med at true, går efter angreb, og ophører med at levere våben til terrorister, så vil vi kunne tro, at den nødvendige proces kan afsluttes, lyder det fra den syriske præsident.

Han bekræfter, at Syrien vil sende dokumenter til FN med henblik på at underskrive en international aftale mod kemiske våben.

Når traktaten er underskrevet, vil han efter en måned begynde at overdrage oplysninger til det internationale samfund om landets lagre af kemiske våben.

Assad siger, det ikke er amerikansk pres, der får regimet i Damaskus til at handle.

- Syrien sætter sine kemiske våben under international kontrol på grund af Rusland. De amerikanske trusler har ikke haft indflydelse på vores beslutning, forklarer Assad ifølge nyhedsbureauet Interfax.

I Geneve ventes den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, senere torsdag at mødes med sin amerikanske kollega, John Kerry.

De skal drøfte den idé, som Lavrov luftede mandag om at stille Syriens kemiske våben under international kontrol.

Den amerikanske regering har udsat, men ikke opgivet planen om et militært angreb som svar på et kemisk angreb mod en Damaskus-forstad i sidste måned. Ifølge USA mistede over 1400 mennesker livet under giftgasangrebet.

USA siger, at det syriske regime stod bag angrebet, mens den russiske præsident, Vladimir Putin, omvendt giver de syriske oprørere skylden.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, siger, at han på et senere tidspunkt kan bede Kongressen om opbakning til et militært angreb, hvis Syriens regering forsøger at forhale processen med de kemiske våben.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM