Annonce
Udland

Avis: Trump beordrede særlig anklager Mueller fyret i juni

Robert Mueller blev udpeget til særlig anklager i Rusland-undersøgelsen i maj sidste år. Han var direktør for FBI fra 2001 til 2013. Foto: Scanpix/Alex Wong/arkiv

Trump trak angiveligt en ordre om at fyre Robert Mueller tilbage, da en rådgiver truede med at sige op.

USA's præsident, Donald Trump, beordrede i juni sidste år den særlige anklager Robert Mueller fyret.

Præsidenten ombestemte sig dog, da rådgiver i Det Hvide Hus Donald McGahn truede med at trække sig snarere end at følge ordren.

Det skriver avisen The New York Times, der citerer fire unavngivne personer med kendskab til sagen.

Robert Mueller, der undersøger påstande om, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016 til Trumps fordel, er blevet gjort opmærksom på episoden inden for de seneste måneder.

Det er sket i forbindelse med, at hans efterforskere har afhørt tidligere og nuværende embedsmænd i Det Hvide Hus.

Donald Trump mente ifølge de anonyme kilder, at Mueller var inhabil og ikke kunne lede undersøgelsen af den påståede kontakt mellem Rusland og Trump og hans medarbejdere forud for præsidentvalget i USA.

Trump pegede på i alt tre interessekonflikter, som han mente diskvalificerede Mueller til at lede efterforskningen.

For det første mente Trump, at en strid om gebyrer på hans golfklub i Sterling, Virginia, havde ført til, at Mueller havde opsagt sit medlemskab, skriver The New York Times.

Præsidenten mente også, at Mueller ikke kunne være upartisk, fordi han for nylig havde arbejdet for et advokatfirma, der tidligere havde repræsenteret Trumps svigersøn, Jared Kushner.

Trump sagde også, at Mueller, dagen før han blev udpeget til særlig anklager i Rusland-sagen, havde været til en samtale, der handlede om at vende tilbage til jobbet som direktør for det føderale politi, FBI.

Men rådgiver Donald McGahn nægtede altså at følge ordren om at fyre Mueller. McGahn sagde, at han hellere ville sige op, oplyser de anonyme kilder til The New York Times.

Det fik angiveligt Trump til at trække ordren tilbage.

Trump har fredag kommenteret avisens påstand under sit besøg hos Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i de schweiziske alper.

Har afviser han artiklen pure.

- Falske nyheder, folkens. Falske nyheder. Typisk falsk historie fra The New York Times, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Robert Mueller blev udpeget til særlig anklager i Rusland-undersøgelsen i maj sidste år.

Han var direktør for FBI fra 2001 til 2013.

  • Trump ordered Mueller''s firing but reversed course: report
    Robert Mueller blev udpeget til særlig anklager i Rusland-undersøgelsen i maj sidste år. Han var direktør for FBI fra 2001 til 2013. Foto: Scanpix/Alex Wong/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM