Grækenland er ifølge premierminister Antonio Samaras "tilbage på sporet". Og på nogle punkter går det faktisk bedre med økonomien end det, der var målsætningen, forsikrer Samaras tirsdag under et besøg i EU-hovedstaden, Bruxelles.
- Jeg prøver ikke at spille overoptimistisk. Jeg siger bare tingene, som de er, siger Samaras på et pressemøde sammen med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.
Begge mænd afviser at kommentere den seneste tids omfattende spekulationer om, at Grækenland får brug for yderligere økonomisk assistance fra sine partnere i eurozonen.
Barroso understreger dog, at der vil blive behov for yderligere strukturreformer og privatiseringer.
Men han vil ikke kommentere, hvor mange ekstra penge der er brug for.
- Det nuværende redningsprogram er fuldt finansieret frem til midten af 2014, og det er på rette spor.
- Det er ingen hemmelighed, at vi bliver nødt til igen at se på Grækenlands finansieringsbehov og eventuelle huller. Men jeg tror ikke, det gavner noget at bidrage til spekulationerne, siger Barroso.
På et spørgsmål om, hvorvidt Grækenland fortjener at få lidt længere snor og få lov til at fokusere mere på strukturreformer frem for flere besparelser, svarer Barroso, at der er grænser for, hvor langt man når med besparelser.
- Det er en karikatur at fremstille den politik, EU-institutionerne og medlemslandene er enedes om, som om det kun handler om finanspolitisk tilpasning. Det handler også om strukturreformer og investeringer, siger kommissionsformanden.
Den græske udenrigsminister, Evangelos Venizelos, advarede tidligere tirsdag i et interview med det italienske nyhedsbureau, Ansa, om, at grækerne ikke kan klare flere stramninger.
- Græske indtægter er faldet med over 35 procent fra 2010 til 2012. Det er helt unikt og uacceptabelt i fredstid, siger Venizelos.
Grækenland har siden 2010 fået over 1800 milliarder kroner i lån fra udlandet. Udbetalingen er koblet med skrappe reformkrav.
Det eksisterende hjælpeprogram slutter til næste år, men der er omfattende spekulationer om, at det vil være nødvendigt at følge op med en tredje redningspakke på måske 75 milliarder kroner.
/ritzau/