Annonce
Udland

Biden foreslår omklassificering af cannabis til mindre farligt stof

Joe Biden blev i 2022 den første amerikanske præsident til at iværksætte en vurdering af klassificeringen af cannabis på føderalt niveau. (Arkivfoto). Foto: Leonardo Munoz/Ritzau Scanpix
Ingen bør komme i fængsel for at forbruge eller besidde cannabis, siger Joe Biden om torsdagens forslag.

I USA har Justitsministeriet torsdag sendt et forslag til det Hvide Hus om at omklassificere cannabis til et mindre farligt stof.

- Ingen bør komme i fængsel blot for at forbruge eller besidde cannabis, siger landets præsident, Joe Biden, i en videoudtalelse.

En omklassificering vil også betyde, at eksempelvis besiddelse af cannabis bliver en mindre alvorlig lovovertrædelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alt for mange liv er blevet vendt på hovedet på grund af en mislykket tilgang til cannabis, og jeg forpligter mig til at rette op på disse fejl.

Der har tidligere været meldinger om, at Joe Bidens regering ville omklassificere cannabis. Torsdag er processen om lovforslaget så officielt blevet skudt i gang af justitsministeriet.

Cannabis har siden 1970 været klassificeret som et såkaldt "schedule I"-stof sammen med heroin, ecstasy og lsd. Det betyder, at stofferne ikke anses for at have medicinske egenskaber, og at det udgør et stort potentiale for misbrug.

En omklassificering vil ændre kategorien til "schedule III" sammen med for eksempel ketamin og smertestillende piller med kodein, som vurderes til at have moderat til lav sandsynlighed for, at brugere udvikler et misbrug.

Omklassificeringen vil ikke lovliggøre stoffet fuldstændigt, men kan føre til færre anholdelser, skriver AFP uden at uddybe yderligere.

Forslaget kommer, efter at Joe Biden i 2022 blev den første amerikanske præsident til at iværksætte en revurdering af klassificeringen af cannabis på føderalt niveau.

Sagen betragtes desuden som noget, der potentielt kan skaffe Joe Biden mange stemmer ved det amerikanske præsidentvalg, som finder sted i november.

Processen for behandlingen af forslaget ventes at være lang, og den vil blandt andet indebære offentlige høringer.

/ritzau/

  • US set to reclassify cannabis in major shift
    Joe Biden blev i 2022 den første amerikanske præsident til at iværksætte en vurdering af klassificeringen af cannabis på føderalt niveau. (Arkivfoto). Foto: Leonardo Munoz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem