Storbritannien indrømmer, at der ikke var grund til at skyde og dræbe 13 ubevæbnede mænd i Nordirland i 1972
Familierne til de 13 ofre, der blev dræbt af britiske sikkerhedsstyrker under optøjer i Nordirland den 30. januar 1972 - den såkaldte Bloody Sunday - får nu erstatning af Storbritannien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det britiske forsvarsministerium indrømmer, at soldaterne, der stod bag det blodige opgør den 30. januar i 1972, "opførte sig forkert", og at regeringen nu "beklager dybt".
- Vi er i kontakt med familiernes sagførere, og hvor der er et juridisk grundlag for det, vil vi betale kompensation, sagde ministeriet i en pressemeddelelse.
Det sker dog uden at røbe, hvor store erstatningerne bliver.
Erstatningsløftet kommer året efter, at en officiel undersøgelse viste, at der ikke var nogen grund til at affyre skud demonstranterne. Alle 13 dræbte var ubevæbnede katolikker, viste undersøgelsen.
Søsteren til en af de mænd, der blev dræbt under Bloody Sunday, finder dog tilbuddet om erstatning frastødende. Hun så hellere, at soldaterne blev retsforfulgt for deres gerninger.
- Det er frastødende, siger Linda Nash til BBC.
Hun var søster til den dengang 19-årige William Nash, der blev dræbt.
- Hverken nu eller på noget tidspunkt vil jeg tage imod penge. Jeg har allerede sagt til mine sagførere, at jeg vil forsøge at få soldaterne retsforfulgt, siger hun.
Den Nordirske konflikt handlede om, at nationalister - for det meste katolikker - ville have, at den Nordirske provins skulle indlemmes i den irske republik, mens unionisterne - der for det meste var protestanter - ville forblive en del af Storbritannien.
/ritzau/Reuters