Briter står i spidsen for styrkelse af kemisk våben vagthund

Storbritannien og dets allierede vil ved et møde tirsdag indlede en diplomatisk offensiv for at styrke Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).

Landene ønsker, at organisationen får mulighed for at identificere personer, som står bag kemiske angreb. Offensiven kan tolkes som et nyt indirekte opgør med Rusland.

Det er den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, der leder den britiske delegation ved det usædvanlige møde i OPCW's øverste organ i Haag.

Storbritannien har indkaldt mødet i forlængelse af landets beskyldninger om, at Rusland skal have forsøgt at forgifte den tidligere dobbeltagent Sergej Skripal og datteren Julia med nervegiften Novichok.

Rusland har afvist beskyldningerne om, at det skulle stå bag giftangrebet, der fandt sted i den lille engelske by Salisbury.

Mødet i OPCW finder sted samtidig med, at inspektører fra organisationen ventes at fremlægge en imødeset rapport om et påstået sarin- og klorgasangreb i april i den syriske by Douma.

Hospitalskilder siger, at 40 blev dræbt ved angrebet.

I et udkast til et britisk forslag ved dagens møde hedder det, at tiden er inde til, at OPCW placerer skylden for kemiske angreb gennemført i Syrien.

- OPCW må have mandat til at klare det 21. århundredes udfordringer, siger en fransk diplomat, der ønsker at være anonym.

Der har været voksende international bekymring over gentagne anklager om, at der er blevet brugt giftgasser under konflikterne i Syrien og Irak.

Det frygtes, at kemiske våben, som efter Første Verdenskrigs i stigende grad blev anset for at være et absolut tabu i væbnede konflikter, gradvist bliver normaliseret igen.