Annonce
Udland

Danmark vil i 2024 bruge 2,02 procent på forsvar

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kunne onsdag fortælle, at Danmark nu lever op til Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Det konkrete tal for 2024 er 2,02 procent, oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Ritzau (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Danmark ventes i 2024 at opfylde Nato-målsætning ved at bruge 2,02 procent af bnp på forsvar.

Danmark ventes i 2024 at bruge 2,02 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter. Det oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Ritzau.

Dermed vil Danmark også i 2024 leve op til Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

- Natos generalsekretær har 14. februar oplyst, at 18 ud af 31 allierede i år ventes at nå forsvarsinvesteringsmålsætningen om at anvende minimum to procent af bnp varigt på forsvarsudgifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forsvarsministeriet kan oplyse, at Danmark i 2024 ventes at anvende 2,02 procent (estimeret) af bnp på forsvarsudgifter. Danmarks militære støtte til Ukraine er en del af Danmarks forsvarsudgifter, skriver Forsvarsministeriet i mailen.

Ritzau har spurgt til præcist, hvor stor en del af forsvarsudgifterne der udgøres af støtten til Ukraine. Det er dog ikke oplyst i det skriftlige svar fra Forsvarsministeriet.

Nogle Nato-lande har tidligere kritiseret, at støtten til Ukraine tælles med i de to procent. De mener, at målsætningen alene sigter på de faste udgifter til Nato-landenes forsvar. Dermed ville eksempelvis støtte til Ukraine ikke kunne tælles med.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har Nato dog sagt god for den danske opgørelse. Det fastslog han onsdag, da han ankom til to dages møder i Nato-hovedkvartet i Bruxelles.

- Med de dialoger og samtaler, jeg har haft med Nato, så anerkender Nato nu, at Danmark er på to procent fra 2023 og frem.

- Det er et rigtig godt budskab at kunne give. Nemlig, at vi nu har indfriet den målsætning, som vi politisk har diskuteret i rigtig mange år, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er ikke alene om at ruste op. Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vil de europæiske Nato-lande tilsammen investere 380 milliarder dollar i forsvaret i år. Det svarer til knap 2650 milliarder kroner.

- Det er endnu en rekord og en seksdobling i forhold til 2014, hvor kun tre allierede opfyldte målet, sagde Jens Stoltenberg onsdag.

Oprustningen kommer, mens krigen i Ukraine fortsætter, og mange Nato-lande er bekymrede for, om Donald Trump vil blive USA's næste præsident og ikke leve op til Natos musketered om at forsvare andre Nato-lande.

/ritzau/

  • Danmark vil i 2024 bruge 2,02 procent på forsvar
    Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kunne onsdag fortælle, at Danmark nu lever op til Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Det konkrete tal for 2024 er 2,02 procent, oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Ritzau (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM