Annonce
Udland

Dele af USA's kongresbygning blev evakueret

Amerikansk politi uden for Cannon House Office Building i Washington, der torsdag var tømt for mennesker i en time på grund af en brandalarm. Foto: Eric Baradat/Ritzau Scanpix

Amerikansk politi er på stikkerne. Men alarm er afblæst igen i evakueret bygning, der huser en del politikere.

En kontorbygning, der huser mange politikeres kontorer og er en del af kongresbygningen i Washington, blev torsdag aften dansk tid evakueret.

Årsagen til evakueringen var, at en brandalarm var gået i gang på grund af en fejl i det elektriske system, oplyser politiet ved kongresbygningen ifølge Reuters.

Bygningen blev tømt for mennesker i omkring en time, indtil politiet havde undersøgt stedet.

Kongressen er ikke samlet i disse dage, og de fleste medlemmer af Repræsentanternes Hus befinder sig i deres hjemstater for at føre valgkamp.

Evakueringen fandt sted samme dag, som flere mistænkelige pakker er blevet opsnappet i posten.

Torsdag blev der fundet en formodet bombe, der var sendt til skuespilleren Robert De Niro i New York, samt to mistænkelige pakker adresseret til den tidligere demokratiske vicepræsident Joe Biden.

Pakkerne, der menes at indeholde bomber, er blevet sendt til fremtrædende Demokrater og forskellige kritikere af præsident Donald Trump.

Nogle af pakkerne var adresseret til tidligere præsident Barack Obama og den tidligere præsident Bill Clinton og hans hustru, tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem torsdagens evakuering ved kongresbygningen i Washington og de i alt ti pakker, der er opsnappet i posten i de seneste dage.

Tidligere på ugen blev kongresbygningen i Washington kortvarigt evakueret som led i en øvelse.

Desuden har der gennem noget tid været en renovering i gang af den pågældende bygning, Cannon-kontorbygningen.

  • US-POLITICS-EVACUATION
    Amerikansk politi uden for Cannon House Office Building i Washington, der torsdag var tømt for mennesker i en time på grund af en brandalarm. Foto: Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM