Se gennemgangen af den erklæring, som eurozonens lande er blevet enige om efter forhandlinger på EU-topmødet.
Stats- og regeringscheferne for de 17 eurolande er enige om, hvad det er, de skal have gennemført for at sikre ro om deres fælles valuta. De mangler bare at blive enige om, hvordan det skal gennemføres.
Eftersom det ikke kan lykkes at få alle 27 EU-lande til at enes, vil eurolandene indgå en ny international aftale, der kan underskrives senest i forbindelse med topmødet til marts. Det er stadig målet at få det hele skrevet ind i EU's traktat snarest muligt.
Ifølge topmødeerklæringen har ikke-euro-landene Danmark, Bulgarien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige og Tjekkiet alle meddelt, at de skal vende sagen i deres parlamenter, før de træffer beslutning om, hvorvidt de vil være med i samarbejdet.
Kun Storbritannien har på forhånd helt afvist at deltage.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil allerede på tirsdag forelægge sagen for Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn.
Det handler ikke om selve eurosamarbejdet, men om en række nye skærpede regler til økonomi og budget i de lande, der deltager i den nye finanspolitiske pagt.
Det nye samarbejde kan i resuméform beskrives som følger:
1. Stabiliteten og integriteten i Den Økonomiske og Monetære Union og i EU som helhed afhænger af, at man med hast og kraft gennemfører de ting, vi allerede er enedes om og tager yderligere skridt mod en 'finanspolitisk stabilitetsunion' i eurozonen.
2. Der er enighed om at skabe en ny 'finanspolitisk pagt' og markant stærkere koordinering af den økonomiske politik.
3. Det kræver en ny aftale mellem eurolandene, der bliver rodfæstet i fælles, ambitiøse regler, der sætter de politiske mål i en ny juridisk ramme.
4. Den nye finanspolitiske pagt rummer:
* En ny finanspolitisk regel med følgende elementer:
- Der skal som udgangspunkt være overskud eller balance i landenes budgetter. Det strukturelle underskud må højst være en halv procent af det årlige bruttonationalprodukt.
- Reglen skal skrives ind i den nationale lovgivning, og det skal sikres, at landene automatisk retter ind, hvis underskuddet bliver større end tilladt.
- EU-Kommissionen skal lave en kalender for, hvornår de enkelte lande skal have nået det tilladte underskud.
- Lande, der allerede har uforholdsmæssigt store underskud, skal sende Kommissionen og Rådet en plan for de reformer, de vil gennemføre for at rette op.
- Lande skal på forhånd redegøre for deres planer for udstedelse af statsobligationer.
5. Reglerne for uforholdsmæssigt store underskud skal håndhæves over for eurolande. Så snart et land har mere end tre procents underskud af BNP, skal der - i henhold til nærmere regler - være automatiske sanktioner.
6. Landene skal meget hurtigt behandle Kommissionens nylige forslag om skærpet overvågning af nationale finanslovforslag.
7. Landene vil på længere sigt arbejde med at øge deres finanspolitiske integration, så samarbejdet bedre matcher deres gensidige afhængighed. EU-præsidenten, kommissionsformanden og eurogruppens formand skal til topmødet i marts overveje hvordan, ligesom de skal se på forholdet mellem EU og eurozonen.
8. Samarbejdet skal styrkes på områder, der er afgørende for, at eurozonen kan fungere gnidningsfrit og uden at underminere det indre marked.
9. Landene er enige om at arbejde i retning af en fælles økonomisk politik og lave en ny procedure for at sikre koordinering af alle større økonomiske reformer.
10. Den politiske styring af eurozonen skal styrkes, og der skal holdes eurozone-topmøder mindst to gange om året.
11. De langsigtede reformer beskrevet ovenfor skal kombineres med øjeblikkelig handling for at imødegå helt aktuelle spændinger på markederne.
12. Euroens midlertidige redningsfond, EFSF, skal hurtigt have større kraft, sådan som der blev enighed om på sidste topmøde. Den Europæiske Centralbank har lovet at stille sin ekspertise til rådighed for fonden.
13. Der sigtes mod, at den permanente redningsfond, ESM, kan være operationsklar i juli 2012, et år før hidtil planlagt.
14. Hvad angår pengene:
* EFSF's levetid forlænges.
* På topmødet i marts 2012 skal det vurderes, om det er nok at have 500 milliarder euro i EFSF og ESM.
* Der kan i en overgangsperiode være brug for at fremskynde indbetalinger til ESM.
* Eurolande og andre EU-lande vil inden for de kommende 10 dage bekræfte, at de vil skyde yderligere op til 200 milliarder euro i Den Internationale Valutafond for at sikre, at IMF har penge nok at håndtere krisen. Der er håb om, at andre lande også vil skyde penge ind.
15. ESM-traktaten skal justeres som følger:
* Private investorer skal involveres i henhold til de regler, der gælder for IMF. Tidligere beslutninger om at nedskrive Grækenlands gæld er unikke og enkeltstående.
* Stemmereglerne i ESM skal justeres.
16. De hidtidige skridt taget af Italien, Grækenland, Irland og Portugal hilses velkommen.
(Kilde: Ritzaus eget resumé af det officielle dokument fra eurolandene)
/ritzau/