Annonce
Udland

Diplomater bifalder Vestagers chefvalg: Ligefrem og sjov

Kim Jørgensen, som har 20 års erfaring med EU-arbejde med afstikkere til Berlin og Ankara, stopper fredag officielt som Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles til fordel for et job som kabinetschef for Margrethe Vestager i EU-Kommissionen. Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix

Kim Jørgensen personificerer nordisk diplomati, når det er bedst, siger udenlandsk kollega om ny kabinetschef.

Danmarks mand i EU, også kendt som landets EU-ambassadør, smider fredag diplomatfrakken og krydser en af Bruxelles' travleste gader - Rue de la Loi - for at indlede et nyt kapitel som kabinetschef hos Margrethe Vestager.

Godt 30 år i diplomatiets tjeneste er sat på pause, når Kim Jørgensen tager elevatoren op i EU-Kommissionen lige over for EU's Ministerråd, hvor han har haft sin daglige gang i fire år.

Den danske EU-kommissær får en yderst kompetent kabinetschef, som er en stærk forhandler med kendskab til sagerne. Men også med humor og udsyn.

Sådan lyder vurderingen fra flere af de udenlandske kolleger.

- Kim Jørgensen personificerer nordisk diplomati, når det er bedst: Vidende, rolig, ligefrem og med en stor portion god humor og sociale kompetencer, siger en EU-diplomat, som kender danskeren fra et utal af møder og forhandlinger.

Kim Jørgensen er 57 år. Han har arbejdet med EU-sager i 20 år fra forskellige job i Udenrigsministeriet og Bruxelles - og med en afstikker som ambassadør i Tyrkiet. Han er uddannet historiker og er glad for skønlitteratur.

Som ægte diplomat er han født med slips og jakkesæt. Men den ulastelige uniform bedrager, hvis man antager, at kabinetschefen er lige så formel og tavs, som man skal være i skyggen af de ministre, han følger og rådgiver.

- Han er fantastisk selskab med en god sans for humor. Og så er han meget vidende med mange andre interesser. Han formår at tale om andet end EU. Han er en god ven, så jeg er glad for, at han skal være Vestagers kabinetschef og blive boende i Bruxelles, siger en anden EU-diplomat.

Han beskriver Kim Jørgensen som "en dybt respekteret og effektiv diplomat med stor indflydelse".

Da Margrethe Vestager meddelte, at Kim Jørgensen skulle arbejde som hendes kabinetschef, fremhævede hun, at han er en holdspiller med humor.

Dette går igen i beskrivelserne fra de udenlandske kolleger, som holdt en lille afskedsreception for danskeren onsdag i Bruxelles.

- Humor er virkelig en fordel, når du skal forhandle. Jeg vil sige, at Kim er en dygtig forhandler, siger en kollega.

Kim Jørgensen lægger ikke skjul på, at det har været en beslutning, der har krævet grundig overvejelse at sætte diplomatkarrieren på pause.

Hans ja til Vestager skal også ses i lyset af den store opgave, som den danske kommissær har fået som ledende næstformand med ansvar for flere store områder.

- Det giver en unik mulighed for at være med til at påvirke det hele, siger Kim Jørgensen.

Selv om han skifter fra en EU-institution til en anden, har han mange erfaringer at trække på fra sit job som ambassadør og fra udenrigstjenesten, mener kollegerne.

- Med mere end to årtiers erfaring med EU-arbejde kommer han til at være den professionelle støtte og ledelse, som Vestagers team har brug for, når hun skal håndtere sin tunge opgave, siger en kollega.

Den første store opgave bliver på tirsdag, når Vestager optræder til høring i EU-Parlamentet, som skal godkende hende til jobbet.

Den danske diplomat Jonas Bering Liisberg, som er tidligere stedfortrædende dansk repræsentant i EU, overtager jobbet som ambassadør efter Kim Jørgensen.

  • BELGIUM-EU-CELAC-SUMMIT
    Kim Jørgensen, som har 20 års erfaring med EU-arbejde med afstikkere til Berlin og Ankara, stopper fredag officielt som Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles til fordel for et job som kabinetschef for Margrethe Vestager i EU-Kommissionen. Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition