Annonce
Udland

Domstol træffer afgørelse i Greenpeace-sag 22. november

Tovtrækkeriet i en voldgiftssag mellem Holland og Rusland er onsdag indledt ved Den Internationale Havretsdomstol i Hamburg.

Under høringen har Holland anmodet domstolen om at beordre Rusland til at løslade 30 aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace, der har været tilbageholdt af de russiske myndigheder siden 19. september.

Den hollandske regering har klaget over Rusland, der nu i ugevis har tilbageholdt aktivisterne og skibet Arctic Sunrise, der er indregistreret i Holland.

Retspræsident Shunji Yanai siger, at domstolen ventes at træffe en afgørelse 22. november.

I Danmark håber Greenpeace, at domstolen afsiger en kendelse til fordel for den hollandsk regering.

- Russerne har ad flere omgange anerkendt havretsdomstolen. De har selv benyttet sig af den og har ratificeret havretskonventionen, så de er forpligtet efter international lov til at leve op til den kendelse, der bliver afsagt, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace.

En af de fængslede aktivister er skibets danske tredjestyrmand, Anne Mie Roer Jensen.

- Hun har det efter omstændighederne godt. Hun er ved godt mod og får nok at spise. Men det er et russisk fængsel, siger han.

En juridisk rådgiver for det hollandske udenrigsministerium har onsdag fremført landets argumentation for havretsdomstolen. Blandt andet mener Holland, at det var ulovligt, da russiske sikkerhedsstyrker bordede Arctic Sunrise.

- Den hollandske regering var meget stærk i sin argumentation, siger Jasper Teulings, der er advokat for Greenpeace International, i en skriftlig kommentar.

Rusland deltog ikke i onsdagens høring, da landet ikke anerkender sagen. Derfor havde russerne på forhånd afvist at møde frem i Hamburg, hvor Den Internationale Havretsdomstol holder til.

Arctic Sunrise og de 30 aktivister fra omkring 20 lande deltog 19. september i en aktion i Det Arktiske Ocean mod russiske olieboringer i området, da skibet blev bordet af russiske sikkerhedsstyrker.

Først blev aktivisterne tiltalt for pirateri, der i Rusland kan medføre op til 15 års fængsel. Siden er tiltalen blevet ændret til den mildere anklage "hooliganisme", hvor strafferammen er syv år.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM