Eks-spioner tvangsflyttes fra Stasi-arkiv

Folk, der går efter at blive offentligt ansat i Tyskland, skal helt frem til 2019 tjekkes for, om de har arbejdet for den østtyske efterretningstjeneste Stasi i DDR-tiden.

21 år efter den tyske genforening vedtog et flertal i Forbundsdagen fredag en omstridt lovændring, der forlænger slutdatoen for de såkaldte Stasi-tjek fra 2011 med yderligere otte år - frem til 30 års jubilæet for Berlinmurens fald.

Det er ottende gang, at loven bag Stasi-arkivet fra 1991 ændres, og lovændringen får nu også konsekvenser for de 45 tidligere Stasi-medarbejdere, der er ansat i arkivet, hvor der er tonsvis af protokoller fra DDR's overvågningssystem.

For fem år siden vakte det stor opsigt i den tyske offentlighed, da det kom frem, at 41 tidligere Stasi-vagtmænd og 11 Stasi-medarbejdere, deriblandt to tidligere agenter, dengang havde deres daglige gang i arkivets højhus i Berlins østlige centrum.

Den nye chef for arkivet, Roland Jahn, vil dog ikke finde sig i, at ofre for DDR-styret risikerer at rende ind i nogle af deres plageånder, når de tropper op i arkivet for at søge aktindsigt i dokumenter, som på rad og række ville fylde 110.000 meter.

- Det er godt, at vi nu har fået en ny lov for Stasi-arkivet, siger han til nyhedsbureauet dpa.

22 år efter Murens fald har arkivets 1600 medarbejdere nemlig fortsat travlt med at give ofre for det østtyske regime aktindsigt i de sagsmapper, hvor DDR's efterretningstjeneste noterede alt fra deres alkoholvaner til politiske overbevisning.

Derfor skal de 45 tidligere Stasi-ansatte i arkivet nu søge andre offentlige job, besluttede Forbundsdagen fredag.

For første gang siden 1991 var det dog ikke et bredt flertal, der stemte for at forlænge loven om Stasi-arkivet.

Forbundsdagens næstformand, den østberlinske socialdemokrat Wolfgang Thierse, sagde under debatten, at de tidligere Stasi-medarbejdere efter genforeningen faktisk blev ansat, fordi deres ekspertise var nødvendig til at afkode sagsakterne.

/ritzau/