Demonstranter og ukrainsk politi har weekenden igennem braget sammen i Kijevs gader med adskillige sårede til følge.
Men ifølge senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Ukraine-ekspert Karsten Jakob Møller kan den værste uro stadig vente i den nærmeste fremtid.
- I 2004 bebrejdede Ruslands Vladimir Putin den daværende ukrainske præsident, at han ikke lod sikkerhedsstyrkerne gribe ind og sætte en stopper for protesterne i forbindelse med den orange revolution.
- Jeg kunne godt frygte, at den nuværende præsident, Viktor Janukovitjs, har lært af 2004 og vil prøve for alvor at indsætte de nationale sikkerhedsstyrker i konflikten.
Spørgsmål: Hvad vil det konkret betyde for protesterne?
- Det vil betyde, at nogen bliver slået ihjel. Og det kan betyde, at hele grebet om Ukraine bliver strammet, og at styreformen går over til at blive et regulært diktatur. Så jeg er nervøs for, at vi ikke nødvendigvis har set det værste endnu.
Urolighederne i Ukraine eksploderede i kølvandet på, at Janukovitjs nægtede at underskrive en handels- og associeringsaftale med EU.
Det blev dråben for store dele af Ukraines befolkning - der i forvejen var frustrerede over præsidentens måde at lede landet på - og demonstranterne har blandt andet kvitteret med at besætte dele af rådhuset i Kijev.
- Der er ingen tvivl om, at den folkelige reaktion, vi nu ser, har ligget og ulmet længe. Der har bare ikke været nogen anledning til at slippe den løs. Men den kom nu, siger Karsten Jakob Møller.
Han mener, at protesterne i princippet godt kan være tilløbet til en ny orange revolution i Ukraine.
- Den sidste orange revolution havde dog nogle ret stærke ledere, og de ledere mangler i dag. Men det kan godt tænkes, at der dukker en ny op og stiller sig i spidsen for en revolution. Det ville uden tvivl være godt for Ukraine, fastslår Karsten Jakob Møller.
Embedsmænd i Ukraine siger søndag aften, at omkring 100 politifolk i løbet af dagen blev såret under gadekampe i Kijev.
/ritzau/