Orkanen Rick tager hurtigt til i styrke og ventes at slå ind over Mexico i weekenden.
Orkanen Rick er taget til i styrke og er nu opgraderet til en kategori-4 på orkanskalaen, rapporterer USA's Nationale Orkancenter.
Orkanen befinder sig sydvest for feriebyen Acapulco i Mexico og ventes at gå i land i Mexico i løbet af weekenden.
- Orkanen er "ekstrem farlig", oplyser orkancentret, der vurderer, at den i øjeblikket har vindstød på 215 kilometer i timen.
Orkanen er den 7. i denne sæson i regionen. Den kommer kort efter orkanerne Patricia og Jimena.
/ritzau/AFP