Annonce
Udland

En tredjedel har forsøgt selvmord på australsk flygtningeø

I Nauru bor flygtninge og asylansøgere i containerhuse eller i store, hvide telte, fortæller kulturtolk Tahir Bakhtiary, der har arbejdet på øen. (Arkivfoto) Foto: Mike Leyral/Ritzau Scanpix

Nødhjælpsorganisation kalder situationen på flygtningeø en af de værste mentale sundhedskriser nogensinde.

Australiens kontroversielle flygtningelejr, som er placeret i den lille østat Nauru, har længe været plaget af anklager om overtrædelser af menneskerettighederne.

En ny rapport fra den internationale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser dokumenterer mandag flygtninges og asylansøgeres alvorlige psykiske problemer.

Rapporten baserer sig på data fra de mennesker, som organisationen har behandlet i Nauru fra 2017 til 2018.

Tallene viser, at omkring 30 procent har forsøgt at begå selvmord, mens 60 procent har tænkt på det. Det gælder også børn helt ned til ni år.

Resultaterne får nødhjælpsorganisationen til at kalde den mentale sundhedskrise i Nauru for en af de værste, organisationen nogensinde har set.

- Den medicinske data, vi udgiver i dag, bekræfter den hjerteskærende virkelighed, jeg var vidne til på Nauru, siger Christine Rufener, der er klinisk psykolog og arbejder for Læger uden Grænser, i rapporten.

Siden 2013 er bådflygtninge, som ankommer til Australien, blevet sendt til den lille østat Nauru nordøst for Australien.

Her har knap 900 asylansøgere og flygtninge - herunder 115 børn - levet i mere end fem år uden nogen udsigter til at skulle forlade øen igen.

Ifølge kulturtolk Tahir Bakhtiary, der arbejdede i et halvt år på øen for Læger uden Grænser, har de lange udsigter betydet, at mange mennesker i lejren har mistet håbet for forandring.

- Der er en generel følelse af at have mistet håbet. Nu har de boet på øen i fem år, og der er ingen udsigter til, at det vil ændre sig, siger han.

Tahir Bakhtiary forklarer, at det for mange har resulteret i, at de har mistet troen på nogensinde at kunne få en fremtid og et liv et andet sted.

- Jeg tror, at vi alle kender det her med, at det er vigtigt at have et håb for sig selv og for sin familie, og når det håb ikke er der længere - når det er ødelagt - så er der ikke rigtig noget at leve for. Og sådan er der faktisk mange af dem, der føler, siger Tahir Bakhtiary.

Rapporten viser desuden, at 62 procent af flygtningene og asylansøgerne i Nauru er blevet diagnosticeret med depression. 25 procent har angst, og 18 procent lider af posttraumatisk stress (PTSD)

  • NAURU-AUSTRALIA-REFUGEE
    I Nauru bor flygtninge og asylansøgere i containerhuse eller i store, hvide telte, fortæller kulturtolk Tahir Bakhtiary, der har arbejdet på øen. (Arkivfoto) Foto: Mike Leyral/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM