Annonce
Udland

Esbern Snare-pirater går måske fri

Kenya-domstol kræver, at eks-gidsler skal vidne mod somaliske pirater, fanget af Esbern Snare.

En retssag i Kenya mod 24 somaliske pirater, der i maj blev fanget af det danske krigsskib Esbern Snare, risikerer at falde fra hinanden.

Piraterne blev fanget i Adenbugten og bragt om bord på Esbern Snare sammen med 16 iranske fiskere, som piraterne holdt som gidsler.

Fiskerne blev sendt hjem, mens piraterne den 19. juni blev afleveret til de kenyanske myndigheder, efter at Kenya var gået med til at retsforfølge de 24 pirater.

Nu er der imidlertid opstået et problem. Domstolen i Kenya kræver, at fire af de iranske fiskere, der har afgivet skriftligt vidneudsagn, møder op til et retsmøde i næste uge, og her stejler fiskerne.

- Der er et tæt samarbejde mellem Danmark, Kenya og Iran om det her, siger Thomas Winkler, chef for juridisk afdeling i Udenrigsministeriet, som er involveret i arbejdet med sagen.

Men om det så lykkes at få overtalt de fire fiskere til at rejse til Kenya for at se deres gidseltagere i øjnene engang til, er en anden sag.

Thomas Winkler siger, at sagen kan ende med at falde, hvis det ikke lykkes at få fiskerne til at vidne.

- Der er et fortilfælde, hvor en dommer i Kenya har løsladt anklagede, fordi vidner ikke mødte op. Det er op til domstolen at afgøre, siger Thomas Winkler.

Han venter i øvrigt ikke, at sagen får konsekvenser for eventuelt kommende sager, hvor Danmark vil forsøge at få tilfangetagne pirater retsforfulgt i Kenya.

- Nej, det er to forskellige ting. For at tage en sag vurderer man, om den er solid nok til retsforfølgelse. Er den det, kan man tage den. Hvad der så viser sig under processen, er en anden ting, siger han.

/ritzau/

Annonce
Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lokal nyt

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya