EU foreslår at fravige krav for at producere flere fødevarer

Krigen i Ukraine har været med til at give en mangel på fødevarer i Europa og resten af verden.

Derfor forslår EU-Kommissionen, at de europæiske landmænd midlertidigt skal have lov til at dyrke mere landbrugsjord.

Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Konkret foreslår EU-Kommissionen at udsætte kravet om afgrøderotation og braklægning af fire procent af landbrugsjorden. Undtagelsen skal kun gælde for 2023.

Braklægning er en betegnelse for landbrugsjord, som i en periode ikke dyrkes. Det sker for ikke at udpine jorden og for at give den pauser mellem dyrkning.

De fire procent landbrugsjord, som EU-Kommissionen foreslår at dyrke frem for at ligge brak, svarer til et areal på cirka halvanden million hektar. En hektar er 10.000 kvadratmeter eller 100 gange 100 meter.

- Hvert ton afgrøder produceret i EU vil hjælpe med at sikre fødevaresikkerheden på verdensplan.

- Det globale fødevaresystem står over for store risici og usikkerheder særligt fra krigen i Ukraine, hvor der i den nærmeste fremtid også kan opstå spørgsmål om fødevaresikkerhed, skriver EU-Kommissionen i meddelelsen.

Det understreges af EU-Kommissionen, at det ekstra produktionsareal ønskes brugt til fødevarer. Det vil sige, at der ikke skal dyrkes for eksempel majs og soja på arealerne, hvis det ender som foder til dyr.

Det er op til de enkelte medlemsstater, om den ekstra landbrugsjord skal tilbage i brug og hvordan. I interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer bakkes der op om forslaget fra EU-Kommissionen.

- At man i EU nu har besluttet, at vi selvfølgelig skal have lov at dyrke vores marker, så vi også kan hjælpe med at producere flere fødevarer til den store fødevarekrise, vi potentielt er på vej ind i, det er vi rigtig glade for, siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.

Han tror ikke, at landmændene vil benytte muligheden til at dyrke mere dyrefoder, som de enten kan bruge selv eller sælge videre til andre landmænd.

- Der er en kæmpe efterspørgsel lige nu i verden på især korn, fordi der ligger rigtig meget korn i Ukraine, som skulle have været ud på verdensmarkedet.

- Det har givet nogle meget høje kornpriser.

- Så selvfølgelig vil alle landmænd gerne producere noget korn, som de kan sælge ud på verdensmarkedet for at hjælpe i den her fødevarekrise, siger Søren Søndergaard.

Umiddelbart er man regeringens side ikke indstillet på at give landmændene mulighed for at dyrke mere af deres jord. Det skyldes hensyn til klimaet, og man ikke ønsker at gå på kompromis med det, siger fødevareordfører Anders Kronborg (S).

Han siger dog også, at man ikke er blind for fødevaresituationen og er villig til at drøfte emnet med de andre partier.

/ritzau/