Annonce
Udland

EU-lande vil behandle asylsager uden for eget område

EU vil undersøge, om migranter, der reddes op af Middelhavet, kan sendes til såkaldte "regionale udskibningsplatforme" i for eksempel Nordafrika og få deres sager behandlet der. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Ritzau Scanpix

EU-top vil undersøge, om migranter, der reddes til havs, kan sendes til "udskibningsplatforme" uden for EU.

EU-landene vil som noget nyt undersøge muligheden for at behandle asylsager uden for deres eget territorium.

Det har stats- og regeringscheferne fredag morgen vedtaget under en maratonforhandling på et topmøde i Bruxelles.

Idéen indebærer, at asylsager i givet fald kan behandles på såkaldte "regionale udskibningsplatforme", som migranter, der reddes op af Middelhavet, bliver sejlet hen til.

Disse platforme kan for eksempel ligge i Nordafrika, hvis EU kan finde et land, der vil huse dem.

Her skal man så i givet fald finde ud af, hvem der er økonomiske migranter, og hvem der har krav på beskyttelse, fremgår det af topmødets konklusioner.

Platformene skal drives i tæt samarbejde "med relevante tredjelande", FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og IOM, der er FN's organisation for migration.

Meningen med det nye koncept er at forhindre økonomiske migranter i at komme ind i EU og dermed gøre det lettere at få dem til at rejse hjem igen.

Som med EU's aftale med Tyrkiet er målet også at afskrække andre fra at tage samme tur, når de ser, at grundløse asylansøgere ikke når frem.

Migranter, der samles op i EU-farvand, kan til gengæld ikke sejles tilbage til Afrika. De skal have deres sag behandlet i EU.

Derfor skal der også oprettes centre i EU, hvor de kan sejles hen.

Også her skal det undersøges, hvem der er økonomiske migranter, og hvem der har krav på asyl.

De økonomiske migranter skal så sendes hjem igen.

Men nogle af dem, der har krav på asyl, skal omfordeles til andre EU-lande.

Denne omfordeling vil dog kun ske til lande, der frivilligt vil tage imod dem.

EU-landene har i flere år ligget i bitter strid om forslag om tvungen omfordeling af flygtninge i EU.

De tanker har hidtil blokeret for enhver enighed om en samlet reform af EU's asylsystem, og topmødets konklusioner taler derfor også kun om frivillig omfordeling.

EU-lederne er også enige at styrke de ydre grænser og om at give flere penge til Tyrkiet og Afrika for at dæmme op for bølgen af migranter.

  • Flugten til Europa
    EU vil undersøge, om migranter, der reddes op af Middelhavet, kan sendes til såkaldte "regionale udskibningsplatforme" i for eksempel Nordafrika og få deres sager behandlet der. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM