Annonce
Udland

EU-præsidenten holder topmødepause i jagt på kompromis

Tysklands forbundskansler, Frankrigs præsident og Grækenlands premierminister forhandler under topmødepause.

EU-præsidenten Donald Tusk, der styrer slagets gang på eurotopmødet, har midlertidigt afbrudt mødet for at give tid til bilaterale samtaler i jagten på et kompromis.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, skal under pausen holde møde med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, siger en græsk regeringskilde.

Eurotopmødet i Bruxelles - det andet topmøde om den græske krise på mindre end en uge - skal beslutte, om der kan indledes forhandlinger om en helt ny støtteordning for Grækenland.

Tidligere på søndagen afsluttede eurogruppen, der består af de 19 eurolandes finansministre, et møde uden at nå til enighed om at anbefale nye forhandlinger.

Finansministrene har dog udarbejdet et fire sider langt dokument, der meget præcist udpensler de krav, som Grækenland skal opfylde for at kvalificere sig til forhandlinger om en ny støtteordning.

Dokumentet indeholder en række parenteser, hvor finansministrene sparker deres uenigheder videre til eurotopmødet, som søndag aften skal forsøge at udfylde de svære huller i dokumentet.

Men finansministrene er blandt andet enige om at kræve, at Grækenland inden på onsdag 15. juli skal vedtage nye reformer og ny lovgivning, før der kan indledes forhandlinger om en helt ny støtteordning for det kriseramte land.

Donald Tusk har på forhånd sagt, at eurotopmødet varer, indtil der er enighed om Grækenland.

Angela Merkel sagde ved ankomsten til eurotopmødet, at hun ikke går efter enighed for enhver pris.

- Der bliver ikke en aftale for enhver pris. Jeg ved, at nerverne er på højkant, men det er vigtigt at afveje fordele og ulemper over for hinanden - både af hensyn til Grækenlands fremtid, men også af hensyn til eurozonens fremtid, sagde Merkel.

Europtopmødet er senere søndag aften genoptaget, men en talsmand for Donald Tusk forventer flere pauser undervejs for at give tid til nye bilaterale forhandlinger, der kan afklare, om der er grundlag for en aftale.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM