Den europæiske gældskrise har betydet, at EU's ledere har set mere til hinanden i år, end de plejer at gøre.
Når EU's 27 stats- og regeringschefer torsdag aften sætter sig til forhandlingsbordet i Bruxelles, skal der forhandles til den bitre ende for at finde en løsning på gældskrisen.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har meldt ud, at de ikke forlader forhandlingerne, før en "stærk aftale" er i hus.
Om nødvendigt vil de holde endnu et ekstraordinært topmøde før jul.
Og dermed kan EU's ledere forberede sig på at tilbringe endnu mere tid med hinanden, end de i forvejen har gjort i dette kriseår, hvor møderækken hidtil har set sådan ud:
4. februar: Tyskland og Frankrig prøver på et topmøde at få opbakning til en ny pagt, der skal styrke eurozonens økonomi, men flere andre EU-lande er fortørnede over, at de to største eurolande ser ud til at have aftalt det hele på forhånd.
4. marts: 14 EU-ledere deltager i et møde for at forberede en omfattende reaktion på eurozonens tiltagende gældskrise. Ifølge de finske værter hersker der enighed om at opfordre medlemslandene til at vedtage lovgivning for at få styr på gælden.
12. marts: Eurozonens ledere aftaler at øge den midlertidige finansielle redningsfond EFSF's pengetank fra 250 milliarder euro til 440 milliarder euro, men lader det være op til finansministrene at finde ud af hvordan.
24. og 25. marts: EU's stats- og regeringschefer aftaler på et topmøde i Bruxelles, at EFSF fra juni skal have flere penge til at udstede kriselån.
23. og 24. juni: Efter at Irland, Grækenland og Portugal har bedt EU og valutafonden IMF om hjælp, bakker eurozonens 17 ledere på et EU-topmøde i Bruxelles op om at oprette en permanent redningsmekanisme, ESM, der kan gå i aktion fra midten af 2013.
21. juli: Eurolandenes stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles og enes om at give redningsfonden flere muskler at spille på for at hindre gældskrisen i at brede sig.
23. oktober: På først et EU- og siden et eurotopmøde nærmer man sig enighed om en redningsplan, der både skal tackle Grækenlands akutte krise, forhindre den i at brede sig og berede eurozonen til bedre at håndtere fremtidige problemer.
26. og 27. oktober: Der holdes igen to topmøder, først et for alle 27 stats- og regeringschefer, siden et for de 17 fra eurozonen.
Efter otte timers hårde forhandlinger opnås enighed om en redningspakke, hvor banker går med til at nedskrive værdien af deres græske statsobligationer med 50 procent, hvilket barberer omkring 100 milliarder euro af den græske statsgæld.
Til gengæld kan bankerne se frem til en rekapitalisering, og EFSF skal bruges på en anden måde, så de 440 milliarder euro får en effekt svarende til over 1000 milliarder euro.
De 17 eurolande styrker og formaliserer deres samarbejde, og EU overvejer en begrænset traktatændring, der blandt andet skal gøre det nemmere at straffe lande, der ikke overholder eurozonens budgetkrav.
5. december: Merkel og Sarkozy mødes i Paris og lancerer en fælles plan for traktatændringer, der skal skærpe budgetdisciplinen blandt eurolandene, og de ønsker en køreplan for dette aftalt på topmødet torsdag og fredag.
/ritzau/Reuters