Får Grækenland en kontrolleret statsbankerot, vil andre gældsplagede eurolande følge efter, advarer professor.
EU's topledere risikerer at starte en hel lavine, hvis de på de igangværende topmøder beslutter, at Grækenland skal have eftergivet sin gæld med op til 60 procent i europæiske banker.
For flere gældsplagede eurolande vil følge efter, lyder advarslen fra professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København Finn Østrup.
- Hvis først man begynder at nedskrive gæld - specielt så stor en gæld som den græske - vil andre gældsplagede eurolande følge efter.
- Det er logik, at en irsk premierminister, en portugisisk, en spansk og måske også en italiensk vil tænke over, om de ikke kan få tilsvarende gældssanering, siger Finn Østrup.
Euro-landene Irland, Portugal, Spanien og nu også Italien er i finansmarkedernes søgelys på grund af stor gæld.
- Hvis din nabo får gældsnedsættelse, så vil du også straks skrive til banken om den samme hjælp, siger Finn Østrup.
Han tilføjer, at det, som EU-lederne drøfter om at nedskrive græsk gæld, i princippet er en kontrolleret statsbankerot for Grækenland.
Chefen for den tyske centralbank, Jens Weidmann, advarer mod at lade dybt forgældede lande slippe for deres forpligtelser.
- Vi kan ikke tillade, at stater med gæld får en let vej ud af de problemer, som de selv har skabt. Det ville være en invitation til andre om at gøre det samme, og tillidskrisen ville vokse yderligere, siger han til avisen Bild am Sonntag.
- Statsobligationers troværdighed bygger på, at stater kan betale deres gæld, fastslår han.
Centralbankchefen tilføjer, at det tilmed kan være farligt at eftergive gæld, hvis det fører til, at Grækenland bagefter ikke har viljen til at gennemføre strukturelle reformer.
Der ventes ingen endelig aftale om, hvordan Grækenland og hele eurozonen skal bekæmpe gældskrisen, før eurolandenes 17 stats- og regeringschefer har holdt endnu et topmøde på onsdag.
/ritzau/