Annonce
Udland

EU vil optrappe hjælpen til det terrorramte Tunesien

Udenrigsminister Kristian Jensen ønsker mere EU-støtte til Tunesien, der er hårdt ramt efter to terrorangreb.

EU vil optrappe hjælpen til Tunesien, der er hårdt ramt på sin økonomi efter to blodige terrorangreb, der har fået turisterne til at flygte ud af det nordafrikanske land.

Derfor er den tunesiske premierminister, Habib Essid, inviteret med til EU's udenrigsministermøde mandag i Bruxelles, hvor EU og Tunesien skal tale om, hvordan den europæiske støtte bør skrues sammen.

- Det afgørende er ikke bare, hvad vi kan tilbyde Tunesien, men hvad Tunesien har brug for, og det er det, vi skal tale om i dag, siger EU's udenrigschef, Federica Mogherini, da hun mandag ankommer til udenrigsministermødet.

EU er både parat til at hjælpe Tunesien i kampen mod terror og med mere økonomisk støtte, der kan være med til at skabe flere arbejdspladser, især til de unge tunesere.

Den tunesiske turistsektor, der i 2014 bidrog med over 15 procent af landets økonomi, ligger i ruiner efter først terrorangrebet mod Bardo-museet i hovedstaden Tunis 18. marts, hvor 21 blev dræbt, heraf 17 turister, og senest terrorangrebet 26. juni i badebyen Sousse.

Her mejede en mand 38 turister, heraf 30 briter, ned på stranden.

Blodet på sandet er nu skyllet væk, men det er konsekvenserne af terrorangrebet på stranden på ingen måde. Flere lande, blandt andre Storbritannien og Danmark, fraråder turisterne at tage til Tunesien, fordi der kan komme flere terrorangreb.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V), der deltager i sit første EU-møde efter sin udnævnelse, håber på en omfattende EU-støtte til Tunesien - både på sikkerhedsområdet, men også økonomisk gennem samhandel og frihandel.

- Tunesien er et af de få lyspunkter fra det arabiske forår. Derfor er det vigtigt, at vi giver al den støtte, vi kan, så man kan se, at det, at der kommer et demokratisk samfund, også betyder både sikkerhedsmæssig fremgang, men især økonomisk fremgang, siger Kristian Jensen.

Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, siger, at Europa må gøre mere for at være med til at skabe stabilitet i Tunesien.

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi bilateralt og Europa som helhed må gøre mere for at garantere sikkerheden i Tunesien, siger Steinmeier og nævner europæisk hjælp til at reformere og træne sikkerhedsstyrkerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM