EU's ledere samles for at træffe dyre beslutninger. Men gældskrisen bliver ikke løst på søndagens topmøder.
Der er dystre miner i efterårskulden, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de øvrige 26 EU-landes stats- og regeringschefer søndag morgen samles i Bruxelles for at give deres input til at løse krisen i eurozonen.
Men allerede inden mødet går i gang, står det klart, at de helt store problemer først er på dagsordenen, når de 10 ikke-eurolande bliver koblet af topmødet efter frokost.
De to toneangivende deltagere, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har også allerede understreget, at de ikke bliver enige før næste krisetopmøde på onsdag.
Merkel og Sarkozy holdt sent lørdag formøde for at prøve at slå bro over deres uenighed. Den handler især om, hvordan eurolandene får mere ud af de 440 milliarder euro, som de allerede har indbetalt til deres fælles redningsfond, EFSF.
Begge var fåmælte, da de forlod mødet kort før midnat.
Merkel sagde ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at forhandlingerne bliver svære, og at "det er derfor, det er vigtigt for Frankrig og Tyskland at være aktive".
Sarkozy sagde i næsten enslydende kommentarer, at "møderne er fuldstændig afgørende", og at der "ikke er andet valg end en ambitiøs løsning".
Der er ingen indikationer af, om de to har fundet hinanden. Og der er stadig en række andre spørgsmål, som ikke er løst under fredagens og lørdagens lange forberedende møder blandt økonomi-, finans- og udenrigsministrene.
Ifølge diplomatiske kilder ser det dog ud til, at de kan nærme sig enighed om, at de europæiske banker vil blive tvunget til at forhøje deres kernekapital med yderligere op mod 108 milliarder euro.
Samtidig skal Grækenlands gæld reduceres, ved at man formelt nedskriver værdien af græske statsobligationer med op mod 60 procent.
Men ingen af delaftalerne er endeligt på plads, før hele puslespillet er gået op.
/ritzau/