Annonce
Udland

Eurogruppen mødes igen - uden Grækenland

Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis siger, at han lige til sidste øjeblik vil kæmpe for en aftale.

Eurogruppen mødes igen senere lørdag - denne gang uden Grækenland - for at diskutere konsekvenserne af Grækenlands nej til den økonomiske redningsplan, der lå på forhandlingsbordet.

Mødet i Bruxelles vil handle om, hvordan eurolandene sikrer den fælles mønts stabilitet og troværdighed, efter at eurogruppen på et møde i Bruxelles har afvist at forlænge den græske støtteordning til efter den folkeafstemning, som Grækenland har bebudet 5. juli.

Det siger eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, på en kort pressekonference under mødet i Bruxelles.

Eurogruppens formand bekræfter samtidig, at støtteprogrammet for Grækenland vil udløbe på tirsdag, den 30. juni.

- Hvor beklageligt det end er, så tror jeg, at vi i den givne situation må konkludere, at programmet udløber tirsdag aften, siger Dijsselbloem.

Samme dag, på tirsdag, skal de økonomisk pressede grækere betale 1,5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond.

- Det er den sidste dag, hvor vi kunne have nået en aftale, siger Dijsselbloem.

I en erklæring fra mødet beklager eurogruppen udfaldet af de langvarige forhandlinger med Grækenland og minder samtidig om den omfattende økonomiske støtte, som grækerne har modtaget gennem de seneste år.

- Euroområdets myndigheder er klar til at foretage sig alt, hvad der måtte være nødvendigt for at sikre euroområdets økonomiske stabilitet, hedder det i udtalelsen, som er vedtaget af 18 eurolande - alle bortset fra Grækenland.

Den græske finansminister Yanis Varoufakis siger efter del af mødet, hvor han selv deltog, at eurogruppens beslutning risikerer at forvolde permanent skade på eurogruppen som en demokratisk union.

- I dette kritiske øjeblik kæmper vi stadig lige til det sidste for at få en aftale. Jeg vil ikke spekulere i, at det slår fejl, siger han.

Varoufakis siger samtidig, at den græske regering ikke har mandat til at underskrive en aftale på de betingelser, som den er blevet budt under forhandlingerne om penge til gengæld for reformer og besparelser.

- Vi har heller ikke mandat til at afvise et forslag uden først at konsultere det græske folk, siger Varoufakis.

Dijsselbloem siger, at når eurogruppens møde bliver genoptaget - nu uden Grækenland - skal de øvrige 18 eurolande diskutere, hvordan krisen skal håndteres herfra.

- Vi vil diskutere konsekvenserne af de konklusioner, vi lige har truffet, siger Dijsselbloem.

- Vi skal berede os på, hvad end der er brug for, for at sikre, at stabiliteten af euroen forbliver høj, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer