Annonce
Udland

Eurolande afbryder græsk krisemøde og fortsætter søndag

Eurolandenes finansministre ventes at forlange flere græske reformer og hurtig lovgivning på vigtige områder.

Eurolandenes finansministre har efter næsten ni timer afbrudt deres svære og dramatiske krisemøde om Grækenland omkring midnat natten til søndag. Ministrene er endnu ikke enige, og mødet fortsætter igen søndag klokken 11.

Efter planen skulle eurogruppen, der består af de 19 eurolandes finansministre, på lørdagens møde i Bruxelles sige ja eller nej til at indlede forhandlinger om et nyt støtteprogram for Grækenland.

Men forhandlingerne er særdeles vanskelige, fordi mange måneders strid om en løsning på den græske gældskrise har gravet en dyb tillidskløft mellem Grækenland og en stribe af de 18 andre eurolande med Tyskland i spidsen.

Formanden for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, siger, at arbejdet med at vurdere de reformer, som Grækenland vil gennemføre for at få et ja til en ny støtteordning, er i fuld gang.

- Vi havde en tilbundsgående diskussion om det græske forslag, spørgsmålet om troværdighed og tillid. Vi har ikke færdiggjort vores diskussion, så vi forsætter arbejdet i morgen (søndag, red.) klokken 11. Det er stadig meget svært, men arbejdet er i gang, siger Dijsselbloem.

Allerede ved ankomsten til mødet lørdag eftermiddag advarede den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, om, at det græske reformudspil slet ikke er vidtgående nok, når Grækenland nu har ansøgt om en ny treårig støtteordning på samlet 53,5 milliarder euro.

Flere finansministre efterlyste samtidig garantier for, at Grækenland denne gang leverer det, landet lover.

Eurogruppen ventes derfor at kræve, at det græske parlament allerede i den kommende uge gør nogle af nøglereformerne til lov, samtidig med at Grækenland vil få besked på at levere flere reformer for at overbevise långiverne om, at den græske økonomi kan komme på fode igen.

Den finske regering risikerer at blive sprængt over spørgsmålet om, hvorvidt Grækenland skal have lov til at låne flere penge eller ej, skriver det finske nyhedsbureau FNB.

Finland skulle være parat til midlertidigt at sende Grækenland ud af eurosamarbejdet.

Regeringspartiet De Sande Finner var tidligere lørdag ifølge den finske tv-station YLE's oplysninger klar til at forlade regeringen, hvis Finland siger ja til at låne flere penge til Grækenland.

Tyskland har udarbejdet en plan for et midlertidig græsk euro-exit på mindst fem år, hvis Grækenland ikke er klar til at forbedre sit reformudspil betydeligt. Men planen er ikke blevet nævnt under lørdagens eurogruppemøde, siger en græsk regeringskilde under mødet i Bruxelles.

Eurolandenes stats- og regeringschefer er indkaldt til topmøde søndag klokken 16 om den historiske krise, hvor et euroland for første gang risikerer at ryge ud af eurozonen.

Søndag klokken 18 mødes alle 28 EU-landes stats- og regeringschefer til topmøde.

Her skal EU-toppen blandt andet planlægge eventuel humanitær bistand til Grækenland, der både står over for euro-exit og et fuldstændigt økonomisk kollaps, hvis weekendens maratonmøder slår fejl.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM