Annonce
Udland

Europaministeren: Det ukrainske folk kigger mod Europa

At Ukraine har hårdt brug for reformer af både landets demokratiske system og af retssystemet bliver understreget af de stærke billeder, der er kommet ud af landet de seneste dage.

Det siger europaminister Nick Hækkerup (S) tirsdag i Strasbourg.

Ministeren har i forbindelse med Europaparlamentets månedlige plenarsamling i den franske by været til møde med EU's udvidelseskommissær, Stefan Füle, om situationen i Ukraine.

- Det gør jo stort indtryk at se alle de her mennesker, unge som gamle, der i bidende kulde står og i virkeligheden siger til deres lands ledelse: "Vi vender os mod Europa". De vender sig mod det demokrati, de kan se, at vi har i Europa. siger han.

Ministeren og kommissæren skulle blandt andet diskutere fremtiden for den handels- og associeringsaftale med Ukraine, der kuldsejlede i sidste sekund forrige uge.

Her valgte den ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, ikke at underskrive den ellers færdigforhandlede aftale - en beslutning, der satte gang i voldsomme protester i Ukraines hovedstad, Kijev.

- Når man ser på de folkelige protester, der er, så synes jeg, at det giver anledning til at sige: "Der er grund til at gå en omgang mere".

- Jeg har snakket med kommissær Füle i dag, og indtrykket fra ham er, at man gerne vil genstarte processen. Man vil gerne se, om der er mulighed for at tage den bil, der er kørt i grøften og få trukket den op på sporet igen, siger Nick Hækkerup.

Ifølge ministeren er det "klart, at det ser besværligt ud nu", men han understreger, at der fra EU's side er en vilje til at prøve at komme videre med associeringsaftalen.

- Dels fordi det vil være godt for os i Europa, men også fordi det er så tydeligt, at der er et ukrainsk, folkeligt ønske om at vende sig mod Europa, siger han.

Ukrainske politistyrker rykkede mandag ind mod demonstranterne og ryddede flere af oppositionens partikontorer. Det, siger Nick Hækkerup, understreger klart, at der er brug for forandring.

- Det, man ser på billederne fra Ukraine, understreger jo behovet for præcis de rets- og demokratireformer, som man har ønsket sig, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?