Sent søndag aften tyder alt på, at forbundskansler Angela Merkel må se sig om efter en ny koalitionspartner efter det tyske forbundsdagsvalg.
Ifølge de seneste tv-prognoser misser Merkels CDU/CSU det absolutte flertal i det nye parlament, hvor der enten kan blive tale om to lige store blokke eller et minimalt flertal til den rød-rød-grønne opposition, som socialdemokraterne dog ikke vil gøre brug af.
Spørgsmålet er så, om Merkel vil regere i en stor koalition med socialdemokraterne i SPD. Eller om hun for første gang vil gå sammen med De Grønne, nu da hendes hidtidige regeringspartner, det liberale FDP, for første gang er faldet for spærregrænsen.
Hvad taler for og imod?
* CDU/CSU og SPD:
Sådan en stor koalition stod Merkel allerede i spidsen for fra 2005 til 2009, og de fleste analytikere vurderer, at dette samarbejde er det mest sandsynlige.
57 procent af vælgerne foretrækker ifølge en rundspørge for tv-stationen ARD på valgdagen da også en stor koalition.
SPD's ledelse har søndag aften undgået at kaste sig i armene på Merkel, da socialdemokraterne fik en rekordstor lussing af vælgerne ved valget i 2009.
Partierne ligger ikke særligt langt fra hinanden, hvad angår EU- og uddannelsespolitikken.
Selv om CDU har afvist SPD's krav om at indføre en landsdækkende mindsteløn, ventes partierne at kunne indgå kompromiser, hvad angår arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.
Sværere bliver det for partierne at enes i skattepolitikken, da SPD har krævet skattestigninger for de rigeste tyskere.
Socialdemokraterne vil også have afskaffet den såkaldte pasningspræmie på 150 euro pr. måned, som forældre får, hvis de selv passer deres barn, indtil det fylder tre år.
SPD's kanslerkandidat, Peer Steinbrück, har dog udelukket at blive minister under Merkel igen, selv om de samarbejdede fint, da han var hendes finansminister.
* CDU/CSU og De Grønne:
Et såkaldt sort-grønt samarbejde ville være historisk og har hidtil kun fungeret på delstatsplan én gang, nemlig i Hamburg fra 2008 til 2010.
I energipolitikken har partierne nærmet sig hinanden, nu da CDU/CSU frem til 2022 vil lukke de resterende atomkraftværker.
Hvad områder som miljø, skat, familier, våbeneksport og socialpolitikken står de dog meget langt fra hinanden. Og mange konservative er i valgkampen gået hårdt i rette med De Grønne, fordi de foreslog en ugentlig vegetardag i offentlige institutioner.
De ideologiske forskelle blev tidligere anset for at være uovervindelige, men efter Merkels kursskifte i atompolitikken kan sådan en koalition ikke længere udelukkes, omend iagttagere ikke spår en sort-grøn regering nogen lang levetid.
/ritzau/
