EU har en lille og Nato har en stor musketeréd, der udløser forskellige handlinger, når de bliver aktiveret.
Både EU og Nato har en musketéred, hvor et medlemsland kan bede sine partnere om hjælp i tilfælde af angreb.
EU har en lille musketéred, hvor der ikke nødvendigvis bliver udløst nogen handling, mens Nato har en stor musketéred, der udløser en kædereaktion af handlinger, selv om det ikke er en given sag, at det ender med en militær indsats.
Som det første EU-land nogensinde har Frankrig brugt EU-traktatens bestemmelser om at bede om hjælp fra de andre EU-lande, hvis et medlemsland bliver angrebet.
Det gjorde Frankrigs præsident, François Hollande, mandag i en tale i Paris, og det er tirsdag blevet bekræftet på EU's forsvarsministermøde i Bruxelles efter weekendens blodige terrorangreb, der kostede mindst 129 mennesker livet i den franske hovedstad.
Grundlaget for den franske anmodning er artikel 42, styk 7 i EU's Lissabon-traktat, der giver mulighed for at bede om hjælp, hvis et land bliver udsat for et væbnet angreb.
Paragraffen, der er omfattet af det danske forsvarsforbehold i EU og derfor ikke gælder for Danmark, lyder:
- Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen.
EU's musketéred er en politisk opfordring om at vise solidaritet og bistå et angrebet land i det omfang, man kan. Herefter sker der ikke nødvendigvis mere i EU-regi.
Frankrig har anmodet sine EU-partnere om bilateral hjælp til kampen mod Islamisk Stat. Umiddelbart forudses der ikke nogen fælles EU-militærmission eller handling, men alene bilaterale bidrag og solidaritet.
Dermed er det nu op til Frankrig selv at vende tilbage til de lande, der har lovet at støtte.
Hvis Frankrig henvender sig bilateralt til Danmark - uden om EU - og beder om støtte, ville det i givet fald ikke være i strid med det danske forbehold at sige ja.
Frankrig har derimod ikke trykket på den helt store knap - Natos artikel 5 - sådan som USA gjorde efter terrorangrebene 11. september 2001.
I Nato-traktatens artikel 5 lyder den indledende tekst:
- Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle.
Her er der tale om en politisk og juridisk bindende forpligtelse til at komme et medlemsland til undsætning, hvis man bliver bedt om det.
Hvis et medlemsland aktiverer Natos artikel 5 - men det har Frankrig altså ikke gjort - så vil Natorådet, der består af de 28 medlemslandes ambassadører, samles og diskutere, hvilken operation der er behov for, hvad målet er, og hvordan det nås.
Det ville udløse en instruks til Natos militære myndigheder, der skulle udarbejde planerne for en militær indsats, hvorefter Natorådet træffer den endelige beslutning.
Efter at have aktiveret artikel 5 i 2001 endte USA dog med besvare terrorangrebet uden om Nato ved at gå i spidsen for en "koalition af villige" lande, heriblandt Danmark, der støttede militærindsatsen i Afghanistan.