Annonce
Udland

FAKTA: Lille musketered i EU - stor musketered i Nato

EU har en lille og Nato har en stor musketeréd, der udløser forskellige handlinger, når de bliver aktiveret.

Både EU og Nato har en musketéred, hvor et medlemsland kan bede sine partnere om hjælp i tilfælde af angreb.

EU har en lille musketéred, hvor der ikke nødvendigvis bliver udløst nogen handling, mens Nato har en stor musketéred, der udløser en kædereaktion af handlinger, selv om det ikke er en given sag, at det ender med en militær indsats.

Som det første EU-land nogensinde har Frankrig brugt EU-traktatens bestemmelser om at bede om hjælp fra de andre EU-lande, hvis et medlemsland bliver angrebet.

Det gjorde Frankrigs præsident, François Hollande, mandag i en tale i Paris, og det er tirsdag blevet bekræftet på EU's forsvarsministermøde i Bruxelles efter weekendens blodige terrorangreb, der kostede mindst 129 mennesker livet i den franske hovedstad.

Grundlaget for den franske anmodning er artikel 42, styk 7 i EU's Lissabon-traktat, der giver mulighed for at bede om hjælp, hvis et land bliver udsat for et væbnet angreb.

Paragraffen, der er omfattet af det danske forsvarsforbehold i EU og derfor ikke gælder for Danmark, lyder:

- Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen.

EU's musketéred er en politisk opfordring om at vise solidaritet og bistå et angrebet land i det omfang, man kan. Herefter sker der ikke nødvendigvis mere i EU-regi.

Frankrig har anmodet sine EU-partnere om bilateral hjælp til kampen mod Islamisk Stat. Umiddelbart forudses der ikke nogen fælles EU-militærmission eller handling, men alene bilaterale bidrag og solidaritet.

Dermed er det nu op til Frankrig selv at vende tilbage til de lande, der har lovet at støtte.

Hvis Frankrig henvender sig bilateralt til Danmark - uden om EU - og beder om støtte, ville det i givet fald ikke være i strid med det danske forbehold at sige ja.

Frankrig har derimod ikke trykket på den helt store knap - Natos artikel 5 - sådan som USA gjorde efter terrorangrebene 11. september 2001.

I Nato-traktatens artikel 5 lyder den indledende tekst:

- Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle.

Her er der tale om en politisk og juridisk bindende forpligtelse til at komme et medlemsland til undsætning, hvis man bliver bedt om det.

Hvis et medlemsland aktiverer Natos artikel 5 - men det har Frankrig altså ikke gjort - så vil Natorådet, der består af de 28 medlemslandes ambassadører, samles og diskutere, hvilken operation der er behov for, hvad målet er, og hvordan det nås.

Det ville udløse en instruks til Natos militære myndigheder, der skulle udarbejde planerne for en militær indsats, hvorefter Natorådet træffer den endelige beslutning.

Efter at have aktiveret artikel 5 i 2001 endte USA dog med besvare terrorangrebet uden om Nato ved at gå i spidsen for en "koalition af villige" lande, heriblandt Danmark, der støttede militærindsatsen i Afghanistan.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden